Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

20 OM UDJEVNINGSPRINCIPER. og derpaa bestemmer vi k saaledes, at Å2(zz0) bliver saa lille som mulig; vi sætter altsaa = (140 + 25740^) Å2(<?) = o, 7 hvilket giver k — —indsættes denne Værdi i ovenstaaende Udtryk for uQ, er Formlen færdig. Efter at vi i det foregaaende har set, hvorledes det opstillede Princip fører til velkendte Resultater i det specielle Tilfælde, hvor Iagttagelserne er frie, kan vi med større Tryghed anvende Principet, hvor Iagttagelserne er bundet til hverandre. Imidlertid har vi ogsaa de Vanskeligheder at kæmpe med, som følger af, at Udjévningsfunktionen er ubekendt. Saadanne Op- gaver løses i Almindelighed ved Hjælp af Udjevningsrækker, og vi skal derfor nærmere betragte den Fremgangsmaade, som (skulde) anvendes ved Bestemmelsen af hvilke Led, der under givne Omstændigheder skal tages med i en saadan Række. § 5- Om Valg af Leddene til Udjevningsrækker. Som Udgangspunkt for Betragtningen af Valg af Leddene til Udjev- ningsrækker tager vi det første Stykke af § 56 i »Elementær Iagttagelses- lære«, der lyder saaledes: »Ved Udjevningsrækker, det vil sige, hvor Theorien fremstiller Iagt- tagelserne i Form af en Række af additiv Form med Led i ubestemt (uen- deligt) Antal, hvert Led multipliceret med en ubekendt Faktor, et Element, og hvor altsaa Elementudjevning maa anvendes, faar Fejlkritiken den særlige Opgave at angive, hvormange (eller hvilke) Led af Rækken der skal med- tages i Udjevningen. Hertil haves det selvskrevne Middel i Formlen (79) = 11 — m + 2(11 — . De m Led i Rækken, der ,her er betegnet med S, svare nemlig hvert for sig til et Element, altsaa til et af Udjevningsrækkens Led. For hvert Led, man optager i denne, formindskes altsaa Kritikligningens højre Side med