Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

SEKUNDÆRE MINIMA OG MAXIMA. 6$ at den sande Kurve ogsaa (gennemgaaende) maa være glat, eftersom det vilde være urimeligt at antage, at den skulde bugte sig ud og ind bort fra de sekundære Minima og Maxima. Der er herefter ikke Grund til at nære Betænkeligheder ved at benytte Normalpladser, uagtet man, som foran omtalt, ikke kan levere et afgørende Bevis for, at der ikke et enkelt Sted i Temperaturkurven skulde eksistere en eller anden Ejendommelighed. Men saalænge man ikke har paavist Forhold i Naturen, der kunde foraarsage Afvigelser paa bestemte Dage af Aaret, er der ingen Grund til at opstille saadanne Hypoteser. Den hele Diskussion er rejst paa Grundlag af de sekundære Minima og Maxima, der viser sig i Middeltallene af selv mangeaarige lagttagelsesrækker, men til at forklare disse Ejendommeligheder er de enkelte Aars Afvigelser fra Middeltallene tilstrækkelige. Og den psykologiske Forklaring af, at man overhovedet har fundet et Problem paa dette Sted, turde være den simple, at man ikke har været opmærksom paa den tilstedeværende Binding, der bevirker, at lagttagelsesrækkerne viser et andet Forløb end det, man kender fra frie Iagttagelser. Sluttelig skal vi blot henvise til Fig. 11, hvor Værdierne for de enkelte Dage er Middeltallene for kun 25 Aar (1861 —1885) af den lange lagt- tagelsesrække, der er fremstillet i Fig. 12. Nogle af Ejendommelighederne i Fig. 11 genfindes i Fig. 12, men i formindsket Maalestok, medens andre Ejendommeligheder ikke genfindes eller synes forskudte. Men Hoved- resultatet af en Sammenligning mellem de to Figurer bliver, at Ujevnhederne gennemgaaende er mindre for den lange lagttagelsesrække, og det samme Resultat kommer man til, naar man foretager tilsvarende Sammenligninger indenfor andre lagttagelsesrækker. 5