Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

8o MEKANISK METODE MED GENTAGNE UDJEVNINGER. § 16. V ariationsfaktorer. Til Beregning af Variationsfaktorernes Værdier i det simple Tilfælde, hvor R = og altsaa rp— kcp, har man ifølge Ligningerne (28): (29) hvor cp — — 4 sin2 — • Til det konstante Led, Zo, svarer Variationsfaktoren Vo,q=i, eftersom man altid har co — o. Det konstante Led forbliver altsaa upaavirket af saavel selve Udjevningen som af Korrektionen, hvilket Skema man end be- nytter; dette ses iøvrigt ogsaa let direkte. Alle de andre Variationsfaktorer er derimod afhængige af de enkelte Udjevningsformler. Lad os eksempelvis danne en Tabel for n = 24, k — ^ °g M— b altsaa for 24 lagttagelsesværdier, der udjevnes efter Skemaet (i) ot — ot + 1A2 ot = ^oi+1 + ot + . Værdierne for Variationsfaktorerne faar man da af (r+i ^p)' 1---— 4-^ cpy2 o 9’ * hvor fp = — 4sin2<-. 24 Resultatet findes i omstaaende Tabel 1. Man kan her først lægge Mærke til, at man overalt har F8><? = o, fordi 1 + i r8 — 1 ~ f sin2 — = o ; Leddet Z8 forsvinder altsaa helt under Udjevningen. For Leddene mellem Lo og Z8 ligger Variationsfaktorerne mellem 1 og o; disse Faktorer aftager med voksende v (Antallet af Gentagelser af den egentlige Udjev- ningsregning) og tiltager med voksende q (Antallet af Korrektionsled). I Faktoren til det sidste Led, Z12, indgaar