Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

2 findes Opfyldning af daarlig Beskaffenhed (Gødning eller Dynd). Kalkens Overflade ligger 10—20 Fod under daglig Vandstand, og det dækkende Ler- og Gruslag varierer betydeligt efter Terrænets Højde (60 Fod ved Andersens Vandværk ved Fasanvejen, 45 Fod ved Bryggeriet i Rah- beks Allé). Dernæst har Grundvandstandens Højde en vis Betyd- ning for de lavere Dele af Frederiksberg, idet Beboelserne paa de Steder, hvor Grundvandet findes tæt under Over- fladen, blive fugtige og usunde, og paa Vodroffsvej fandtes Grundvandet saaledes i 1882—83 allerede 1,7 Fod under Jordens Overflade. Grundvandstandens Variationer i de forskellige Aarstider vare mindst paa Landbo- højskolen (0,4 Fod), størst paa Lampevej (17,7) og lige- ledes betydelige i Vodroffskvarteret (8,1—11,3 Fod), medens de øvrige Maalinger paa Frederiksberg kun frembød Svingninger paa 1 til 6 å 7 Fod, hyppigst 2 å 4 Fod. Folketallet var den 1. Februar 1895: 56076. Det maa vistnok kaldes en ualmindelig stærk Udvikling, naar det oplyses, at Befolkningen i 1860 udgjorde 8164 og altsaa i de forløbne 35 Aar er bleven henved 7 Gange saa stor. Den mest rapide Tilvækst foregik 1860—70 (106,4 pCt.); senere tager Tilvæksten betydeligt af: 1870 —80 57,2 pCt., 1880—90 77,3 pCt. og 1890—95 kun 19,5 pCt., men er dog stadig endnu større end i Køben- havn. Af de to Faktorer, der betinge Tilvæksten, udgjorde i 1890—95 Fodselsoverskudet 2074, medens Indvandrings- overskudet (7048) var mellem 3 og 4 Gange saa stort. Befolkningstætheden i Frederiksberg Sogn varierer betydeligt efter Bebyggelsens Art og Beboernes økonomiske Vilkaar, idet de mere velhavende selvfølgelig foretrække de rummelige Boliger med Have i Villakvarteret