Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

38 om Betydningen af de paagældende Forholdstal af de levendefødte. Til Bedømmelse af en Befolknings sani- tære Forhold kan det derimod have sin Betydning at faa Oplysninger dels om Forholdet mellem de levende- fødte og de dødfødte, dels om Forholdet mellem de ægtefødte og de uægtefødte; paa Tabel B har jeg opgjort disse Forhold for Aarrækken 1885—89; det vil ses, at Antallet af de dødfødte i intet af Sognene naar det i København, ja næppe engang det i Ostifternes Land- distrikter, og at det er paafaldende ringe i Gentofte og i Bronshoj-Rødovre Sogne; Antallet af uægte fødte er vel ogsaa ringere end det i København, men dog i Brønshøj-Rødovre og især i St. Stefans Landsogn større end det i -Østifternes Landsogne tilsammen; derimod er det meget lavt for Gentofte Sogn; jeg skal kun tilføje, at næsten nøjagtigt de samme Forholdstal faaes for 1880—84. Opgøre vi Dødsfaldenes Antal paa samme Maade som Antallet af de levendefødte, altsaa i Forhold til hvert 1000 Indbyggere, saa ses Gentofte Sogns Dødelig- hed omtrent at svare til den i Ostifternes samtlige Land- distrikter (noget højere i det første Tiaar, noget lavere i det følgende Femaar), medens Brønshøj Sogns er be- tydeligt lavere end dette, og St. Stefans Landsogns Dødelighed i grel Modsætning hertil betydeligt højere, saa at den i det første Tiaar endog overgaar Københavns. 1 alle tre Sogne er Dødeligheden aftagende, men tydeligst i Brønshøj og Gentofte Sogne. Forst ved Undersøgelsen af Dødsaarsagerne kunne vi haabe at faa nogen Oplys- ning om Aarsagerne til den saa forskellige Dødelighed i de nævnte tre Sogne, men inden vi gaa over til Med- delelsen af de Erfaringer, der haves om Dødsaarsagerne,