Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

41 For Gentofte Sogns Vedkommende tale de smaa Tal, som Dødsfaldene af den tyfoide Feber frembyde, i høj Grad for, at denne Sygdoms Betydning i den om- handlede Aarrække har været forsvindende. Jeg kan hertil føje, at ogsaa Sygeligheden af tyfoid Feber har været meget ringe i disse Aar; den har overhovedet her i Distriktet (Gentofte, Lyngby, Sollerod og Gladsakse- Herløv Sogne) kun været en sparsom Gæst i den Tid, jeg har Erfaringer fra, og kun enkelte Gange ved særlige Anledninger, f. Eks. Udgravninger, givet zinledning til smaa, stedlige og kortvarige Epidemier. Den tyfoide Febers Optræden i Gentofte Sogn, som i alle de nævnte Sogne, taler derfor netop til Gunst for de sanitære Be- tingelser i dem. Bronshøj og St. Stefans Landsogn have i det af mig undersøgte Tidsrum ikke vist nogen epede- misk Optræden af Sygdommen, og det har, saa vidt mig bekendt, heller ikke været Tilfældet i de tidligere Aar siden 1876. Anderledes forholder det sig med Kolerinen; denne møder stadigt her i Distriktet med ret betydelige Tal, der synes at nærme sig Københavns. I de her omhand- lede Sogne fordele Dødsfaldene sig saaledes som ovenfor angivet. Hvad der her har væsentlig Interesse, er, at Dødeligheden, som det paa Forhaand var at vente, for sin allerstørste Del rammer det første Leveaar. Af Børn under 1 Aar døde følgende Antal i Gentofte Sogn: 1876—84. o: af 1000 levendefødte. 1885—94. o: af 1000 levendefødte. 61 38,9 71 34,6 For Bronshoj Sogn vare de tilsvarende Tal i 1891—94 15, o: 50,1 af 1000 levendefødte, for St. Stefans Land- sogn 43, ø: 90,3 af 1000 levendefødte. Til Sammenligning