Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

43 og Kolerinens, var i Slutningen af Halvfjerdserne og i Be- gyndelsen af det følgende Tiaar en jævnlig Gæst i St. Stefans Landsogn, om den end ikke antog nogen betydelig epidemisk Udbredelse; i Gentofte Sogn er den ikke fore- kommet i den Aarrække, hvorfra Materialet til Under- søgelsen er hentet. Vi gaa nu over til de almindelige epidemiske Sygdomme, der med længere eller kortere Mellemrum af helt manglende eller dog kun sparsom Forekomst af og til antage en betydelig epedemisk Udbredelse, saasom Mæslinger, Kighoste, Skarlagensfeber, Difteri og Influenza. Det stærkeste Vaaben, der her i Landet haves til Bekæm- pelse af disse Sygdomme, nemlig den offentlige Behand- ling, er siden 1873 i Gentofte Sogn kun kommen til Anvendelse nogle ganske faa Gange og aldrig ligeover for nogen udviklet Epedemi, men kun for i Tide at af- værge en saadan, hvilket ogsaa hver Gang er lykkedes. Det var saaledes i Slutningen af Halvfjerdserne Tilfældet med nogle faa spredte Koppetilfælde og i 1881 med den Difteri-Epidemi, der da hjemsøgte Strandvejen i Søllerød Sogn, og som med nogle forholdsvis faa Udløbertilfælde naaede sydpaa ned i Lyngby og Gentofte Sogne. Hermed skal naturligvis ikke være sagt, at de antydede Farsoter ikke jævnligt have fundet Udbredelse i Gentofte Sogn som overalt i Landet, men kun det, at de ikke have an- taget nogen saadan Karakter, at særligt strenge For- holdsregler have været nødvendige imod dem. I den om- handlede Aarrække stiller Dødeligheden af disse Sygdomme sig i Gentofte Sogn saaledes: