Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

67 kommuner; her foreligger en Opgave, som Hovedstadens øverste sanitære Embedsmand havde været den nærmeste til at løse, og som Meddeleren kun har turdet give sig i Lag med i Troen paa et stort Fond af Overbærenhed hos Læserne. Lad os begynde med en Udsigt over den kolossale Forandring, der er foregaaet med Københavns nærmeste Omgivelser siden dette Aarhundredes Begyndelse. Den- gang laa Hovedstaden, en pæn lille By paa 100,000 Ind- byggere, beskedent indenfor sine Volde; indenfor disse dannede Fæstningsterrænet et bredt, næsten ubebygget Bælte, og udenom dette fandtes det frie, landlige Terræn med en Del Landsbyer, hvoraf Frederiksberg (c. 1200 Indb.) og Sundbyerne (c. 1600 Indb.) vare de nærmeste og største — det var hin gode gamle Tid, da «Sorte Hest» og «Vibenshus» vare virkelige Kroer paa Vejen til Kongens Kobenhavn, hvis Portes Nøgler om Aftenen gemtes under Majestætens Hovedpude, og da Beboerne af «5. Kreds» ikke forslog til Tiendedelen af en Valg- kreds. Naar alle Beboerne af Københavns Nabokommuner (Frederiksberg, Gentofte Sogn, Bronshøj Sogn, Hvidovre Sogn og Sundbyerne) slog sig sammen, kunde de stille 6—7000 Mand paa Benene, o: Vis af Hovedstadens Befolkning. — Men hvorledes ser der nu ud i Køben- havns Omegn? Den gamle By har sprængt sit Hylster, væltet sig ud over Fæstningsterrænet, i Stedet for Lands- byer og Marker ligger nu By paa By som et Bælte omkring Hovedstaden, og man maa vandre Mile ud for at finde Landsbyerne. I 1895 kan Befolkningen i de nævnte Sogne anslaas til c. 93000, kun mellem Vi og Va af Hovedstadens Befolkning — eller det samme paa en anden Maade: Medens Kobenhavn siden Aarhundredets 5*