Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

69 navnlig siden 1860 har fundet Sted i Nabokommunerne paa Grund af stærk Indvandring fra Landet (enten direkte eller indirekte over København), er i Færd med at tabe sig. Under Henvisning til de interessante Redegørelser fra Folketællingsresultaterne, som udgaa fra Københavns statistiske Kontor, anføre vi, at Utterslev (St. Stefans Landsogn) og Sundbyerne ligesom selve Hovedstaden i de senere Aar kun ere voksede ved deres Fodselsoverskud, medens Indvandringen endnu spiller en stor Rolle for Frederiksberg og Gentofte Sogn; antagelig gælder det sidste ogsaa Hvidovre og Brønshøj Sogne. Det er umiddelbart indlysende, at den egentlige Hovedstad ikke med Ligegyldighed kan se paa den Over- gang fra Land til By, som har fundet Sted og fremdeles finder Sted lige udenfor dens Grænser. Det drejer sig ikke alene om den Ulempe, at Købstadsbæltet omkring Hovedstaden formindsker Tilførslen af den frie Landluft til denne, at Luftforurensningen forøges ved det store Antal industrielle Etablissementer (52 Fabriker paa Fre- deriksberg, Tuborg Fabriker, Carlsbergbryggerierne, Lim- fabriker, Fredens Molles giftudspyende Fabriker o. fl. a.), som allerede findes i dette Bælte, og hvis Antal sikkert vil vokse i samme Forhold, som Byggegrunden i Hoved- staden stiger i Pris — af større Betydning er den intime Forbindelse mellem Befolkningen i Nabokommunerne og Hovedstadsbeboerne: Maanedlig eller halvaarlig blandes Befolkningerne ved Flytning fra den ene Kommune til den anden, og endnu livligere foregaar Forbindelsen ved den Strøm af Mennesker, som daglig flyder frem og til- bage mellem Hovedstaden og Forstæderne (o: Nabokom- munerne): Arbejdsmænd, Embeds- og Bestillingsmand, Grosserere og mange andre i forskellige Livsstillinger, som