Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

72 Kvarterer engang skulle indgaa som Dele af en Storstad. Vort Materiale gaar imidlertid ikke saa meget i Enkelt- heder, at det kan give fyldestgørende Svar paa dette vigtige Sporgsmaal. Det oplyses, at Frederiksberg for nylig har faaet en Byggelov fælles med København, og at Bygningsreglementet for Sundbyerne anses for tilfreds- stillende. En dyberegaaende Undersøgelse vil dog vist- nok bringe for Dagen, at Bebyggelsen af navnlig Ar- bejderkvartererne i Forstæderne ingenlunde er foregaaet efter tilfredsstillende Principer. Hvis vi her i Landet ejede Englændernes Energi og Respekt for den offentlige Hygiejnes Hovedregler, vilde der for over et Decennium siden være bleven oprettet et for Hovedstaden og dens Nabokommuner fælles Byggeraad eller en lignende Insti- tution, som vilde have fremtvunget en god Ordning af Bebyggelsen, hvoraf det nye Kobenhavn skulde fremgaa. Nu derimod indretter enhver Kommune sig med sine særlige Interesser for -Øje, uden at tænke paa det heles Tarv, og hvis der ikke snart sker en Forandring til det bedre i denne Ordning af Tingene, vil man uden at eje nogen profetisk Gave kunne forudsige kommende Gene- rationers dybe Beklagelser over den uoprettelige Skade, deres Forfædres Mangel paa Fremsynethed har voldet. Vende vi os' til de nuherskende sanitære Forhold blandt de c. 100,000 Mennesker tæt udenfor Hoved- stadens Grænser, hvilke Forhold selvfølgelig i høj Grad maa influere paa Hovedstadens sanitære Status, saa meget mere, som over Halvdelen af disse findes i det af Hovedstaden omsluttede Frederiksberg, vil først en kort Rédegørelse for Sammensætningen af Forstædernes Be- tol knin g være paa sin Plads. Denne Sammensætning er højst forskellig i de forskellige Dele af Forstæderne.