Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

75 Omstændighed, at den summariske D o de lig hed s- kvotient i Nabokommunerne i det sidste Tiaar (eller den første Halvdel af dette) har været li g es aa stor som eller større end i Hovedstaden, skyl- des dog næppe Forskelligheder i Befolkningens Sammen- sætning, men derimod snarere mindre gunstige hygiejniske Forhold i Nabokommunerne. For et Tidsrum, der ligger længere tilbage i Tiden, har Dr. Ditlevsen i den foran citerede Afhandling paavist en lignende, mistænkelig høj Dødeligliedskvotient i de fleste af Hovedstadens Nabo- kommuner. Man skulde vente, at disse Kommuner, der staa paa et Overgangstrin mellem By og Land og give dette tilkende gennem forskellige statistiske Data (Fødselskvotienten, Forholdet mellem uægtefødte og ægte- fødte o. 1.), ogsaa i deres Dødelighedsforhold vilde frem- byde en saadan Overgang; her er imidlertid ikke engang Tale om en Dødelighed, der danner Overgangstrin mellem Hovedstadens og Provinsbyernes, men om Kvotienter, som de fleste Steder kunne maale sig med eller overgaa Hovedstadens. Særlig stor er Dødeligheden i de rene Arbejderbyer, Sundbyerne og St. Stefans Landsogn, hvor man finder den større end i Københavns Arbejderkvar- terer; ogsaa i Valby og Brønshøj Sogn findes Dødelig- heden, i Betragtning af, at disse Lokaliteter ikke over- vejende beboes af Arbejdere, mistænkelig høj i Sammen- ligning med Hovedstadens. For Sundbyernes Vedkommende er der paavist en i Sammenligning med Forholdene i et af Hovedstadens Arbejderkvarter er usædvanlig stor Sygelighed af tyfoid Feber og Kolerine; i Brønshøj Sogn findes en stor Dødelighed hos spæde Børn og hyppig- Optræden af Kolerine som Dødsaarsag; i St. Stefans Landsogn synes