Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Fig. 95. Lymfekar paa Haanden og Armen. Umiddelbart over Al- buen og i Armhulen ses Grupper af Lym- feknuder. 114 lerne uden egentlig selvstændig Væg. Først efterhaanden som disse forener sig, dannes der virkelige Kanaler, som har deres egen Væg, om end denne, selv i de større Kana- ler, altid er meget tynd. De først dannede Lymfekanaler støder efter- haanden sammen med andre fra det omliggende Væv, og under en saadan stadig gentagen For- ening søger Lymfekarrene fra alle Legemsdele ind i Retning mod Hjertet. Omsider samler de sig i to Hovedstammer, der munder ind i den øvre Hulvene, kort førend denne naar Hjertet. Lymfekarrenes Indhold bliver altsaa her tømt ud i Blodstrømmen. Lymfevædsken. Denne, der oftest kun kaldes Lymfen, er altsaa i Virkeligheden Blod- vædske, som har afgivet sit Næringsind- hold, men optaget en Del Affaldsstoffer. Det er en klar, farveløs Vædske. Den bevæger sig med stor Langsomhed gennem Lymfekar- rene, da Hjertesammentrækningerne, som er den bevægende Kraft, kun kan gøre sig svagt gæl- dende i den store Afstand og med den ind- skudte betydelige Modstand af Haarkar og Inter- cellulærrum. En livlig Muskelvirksomhed vil bidrage til at paaskynde Lymfestrømningen i vedkommende Legemsdel. For at hindre en mulig tilbagegaaende Bevægelse af Lymfen er Karrene paa Indsiden udstyrede med lignende lommeformede Klapper, som ogsaa findes i Venerne. Tarmens Lymfekar. Der er i Tyndtarmens Væg talrige Lymfekar; og de bidrager her til at optage Næringsstof fra Tar- men. De Fedtdraaber, hvori største Delen af Fødens Indhold af Fedtstof bliver spaltet, opsuges nemlig ikke sammen med den øvrige Næringsvædske i Tarmens Haarkarnet, men optages i Lymfekarrene. Gennem Midteraksen af hver af Tarmtrævlerne strækker der sig et Lymfekar (Fig. 96, d), og herind bringes Fedtdraaberne, sandsynligvis ved Hjælp af hvide Blodlegemer, dei* vandrer ud og ind gennem Tarmvæggen. Den Lymfevædske, som