Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

119 Knuder paa dem. Saadanne Aareknuder forekommer især paa Underlemmerne. Som Aarsag til deres Dannelse vil man altid finde, at der er en Hindring for Veneblodets frie Afløb fra vedkommende Legemsdel. Neden for Hindringen kommer der da en stigende Ophobning af Blod, som udøver et forøget Pres paa Venevæggene; disse giver efter, og idet de derved mister deres Elasticitet, skabes Udvidningen lidt efter lidt. Hindringen for Veneblodets frie Afløb fra Underlemmerne kan opstaa paa forskellig Vis. Meget ofte er det Strømpebaand, som er bundne omkring Benet, og som — ligegyldigt om de er elasti- ske eller ej — maa udøve et Tryk paa de Vener, der ligger nærmest under Huden (se under Klædedragten). Ogsaa hos Men- nesker, hvis Levevej nødvendiggør en stadig staaende Stilling, dannes der hyppigt Aareknuder paa Underlemmerne. Man kan gøre meget til at hindre dette ved nogle Gange om Dagen at ud- føre en Række gymnastiske Øvelser, som tager Musklerne paa Underlemmerne i Brug og derved udøver et Pres paa Veneblodet. Undertiden dannes der Aareknuder paa Venerne ved Ende- tarmsaabningen; de kaldes Hæmorrhoider. Hindringen for Vene- blodets frie Afløb fra denne Del af Legemet beror enten paa megen Stillesidden eller paa en langvarig Forstoppelse, under hvil- ken den opsamlede Afføring udøver et Tryk paa Endetarmens Vener. Den eneste Maade, paa hvilken man kan bekæmpe Dan- nelsen af Hæmorrhoider, bestaar derfor i at holde Afføringen i Orden og daglig at skaffe sig nogen Legemsbevægelse. Blødninger. Saafremt der ved en Beskadigelse af et Blodkar fremkommer en Aabning i Væggen, indtræder der en Blødning. Hvor farlig denne er, afhænger af, fra hvilken Slags Blodkar Blo- det kommer: Haarkar, Vener eller Pulsaarer. 1. Blødning fra Haarkar er de almindeligst forekommende. Det er de Blødninger, der kendes fra alle mindre Saar, hvor Blodet langsomt siver frem. Da Blodtrykket i Haarkarrene er meget lille, vil en saadan Blødning altid let kunne standses ved, at man udøver et jævnt Tryk paa Saaret; der danner sig da hen over Saarfladen en Skorpe af sammenløbet Blod, som snart vil være stærk nok til at lukke for Aabningerne i Haar- karrene. Lettest udøver man det fornødne Tryk paa Saaret ved at lægge en Forbinding om det. Man bruger dertil en ren, linned