Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
128 Lungeblærernes Vægge er elastiske. Dette kan man se ved med en Luftpumpe (f. Eks. en Cyklepumpe) at fylde en udtagen Lunge med Luft. Efterhaanden som man pumper, tager Lungen til i Størrelse, og dette beror paa, at Væggene i Lungeblærerne giver efter og bliver udspilede. Saa snart man derefter fjerner Pumpen, suser Luften ud. Nu vil nemlig Lungeblærerne paa Grund af deres Elasticitet trække sig sammen og derved udtømme største Delen af den Luft, som er i dem. Dette Forsøg lærer os, hvor- ledes Aandedrættets Mekanisme for en enkelt Dels Vedkommende, nemlig Udaandingen, gaar for sig. Ligesom alle andre Organer bliver Lungerne forsynede med Blod gennem Pulsaarer, der udgaar fra Storpulsaaren; og saaledes tilføres der dem det nødvendige Ernæringsmateriale. Men ved Siden heraf har de en ganske særlig Blodforsyning. Det er nemlig gennem deres Væv, Blodet passerer under sit lille Kredsløb. Gennem Lungepulsaaren føres det mørke Veneblod fra højre Hjertekammer ud til Lungerne. Her opløser dette Blod- kars Grene sig i et Haarkarnet, der ligger i Lungeblærernes Vægge; og nu foregaar der en Udveksling af Luftarter mellem Blodet og den Luft, som ved Aandedrættet er suget ned i Lungeblærerne. Blodet afgiver den Kulsyre, som det har optaget ude i Legemets Væv, og samtidig opsuger det fra Luften Ilt, der bindes til de røde Blodlegemer. Naar da dette Blod atter samles i de Blodkar, som fører det tilbage til Hjertet, er det altsaa blevet renset og forsynet med frisk Ilt. Derfor er det nu lyserødt. Det er det mægtige, indre Fladerum, som Lungeblærerne har, og ud ovei hvilket Haarkarnettet breder sig, der gør det muligt, at Blodets Rensning og Forsyning med Ilt kan foregaa i den Udstrækning, som er nødvendig. Lungesækken. Ligesom Bughulen er ogsaa Brysthulen paa sin Indside dækket af en epithelklædt Hinde: Brysthinden (Pleura). Idet Luftrøret under Fosterudviklingen vokser ned i Brysthulen, krænger det Brysthinden foran sig (se Fig. 102); og efterhaanden som Lungerne dannes ved Forgrening af Luftrøret, bliver de alt- saa overdækkede med dette nedkrængede Parti af Brysthinden, der lægger sig tæt op mod deres Overflade, fasthæftet til den ved et tyndt Lag Bindevæv. Brysthinden bestaar med andre Ord af to Lag: et ydre, der beklæder Brystvæggens Indside (Fig. 102 C, y), og et indre, der