Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Lungeblærernes Vægge er elastiske. Dette kan man se ved
med en Luftpumpe (f. Eks. en Cyklepumpe) at fylde en udtagen
Lunge med Luft. Efterhaanden som man pumper, tager Lungen
til i Størrelse, og dette beror paa, at Væggene i Lungeblærerne
giver efter og bliver udspilede. Saa snart man derefter fjerner
Pumpen, suser Luften ud. Nu vil nemlig Lungeblærerne paa Grund
af deres Elasticitet trække sig sammen og derved udtømme største
Delen af den Luft, som er i dem. Dette Forsøg lærer os, hvor-
ledes Aandedrættets Mekanisme for en enkelt Dels Vedkommende,
nemlig Udaandingen, gaar for sig.
Ligesom alle andre Organer bliver Lungerne forsynede med
Blod gennem Pulsaarer, der udgaar fra Storpulsaaren; og saaledes
tilføres der dem det nødvendige Ernæringsmateriale. Men ved
Siden heraf har de en ganske særlig Blodforsyning. Det
er nemlig gennem deres Væv, Blodet passerer under sit lille
Kredsløb. Gennem Lungepulsaaren føres det mørke Veneblod
fra højre Hjertekammer ud til Lungerne. Her opløser dette Blod-
kars Grene sig i et Haarkarnet, der ligger i Lungeblærernes Vægge;
og nu foregaar der en Udveksling af Luftarter mellem Blodet og
den Luft, som ved Aandedrættet er suget ned i Lungeblærerne.
Blodet afgiver den Kulsyre, som det har optaget ude i Legemets
Væv, og samtidig opsuger det fra Luften Ilt, der bindes til de
røde Blodlegemer. Naar da dette Blod atter samles i de Blodkar,
som fører det tilbage til Hjertet, er det altsaa blevet renset og
forsynet med frisk Ilt. Derfor er det nu lyserødt. Det er det
mægtige, indre Fladerum, som Lungeblærerne har, og ud ovei
hvilket Haarkarnettet breder sig, der gør det muligt, at Blodets
Rensning og Forsyning med Ilt kan foregaa i den Udstrækning,
som er nødvendig.
Lungesækken. Ligesom Bughulen er ogsaa Brysthulen paa
sin Indside dækket af en epithelklædt Hinde: Brysthinden (Pleura).
Idet Luftrøret under Fosterudviklingen vokser ned i Brysthulen,
krænger det Brysthinden foran sig (se Fig. 102); og efterhaanden
som Lungerne dannes ved Forgrening af Luftrøret, bliver de alt-
saa overdækkede med dette nedkrængede Parti af Brysthinden,
der lægger sig tæt op mod deres Overflade, fasthæftet til den ved
et tyndt Lag Bindevæv.
Brysthinden bestaar med andre Ord af to Lag: et ydre, der
beklæder Brystvæggens Indside (Fig. 102 C, y), og et indre, der