Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

160 Huden. Hudens Bygning. Hudens Bygning minder i Hovedtrækkene ganske om Slim- hindernes; man genfinder de samme tre Lag: et overfladisk, bestaaende af Epithelvæv (Overhuden); et mellemste, bestaaende af stramt Bindevæv (den egentlige Hud), og et dybeste Lag af løst Bindevæv. Det løse Bindevævslag’ (se Fig. 109, C) knytter Forbindelsen mellem den egentlige Hud og de underliggende Muskler. Dets Celler indeholder som omtalt Side 20 altid Fedt i større eller mindre Mængde; det kaldes derfor ogsaa Hudens Fedtvæv. Den egentlige Hud. Denne Del af Huden (se Fig. 109, B) gaar sædvanlig under den misvisende Betegnelse, Læderhuden. Den bestaar af ret stramt Bindevæv med et ikke ringe Antal af elastiske Traade. Paa Overfladen hæver den sig i en Mængde meget smaa, tætstillede, topformede Forhøjninger, Hudpapillerne (Fig. 109, p). Der findes talrige Blodkar i dette Lag af Huden og et meget tæt Haarkarnet. Desuden har Følenerverne deres Endeforgreninger udbredt her; disse træffes fornemmelig i Hud- papillerne, hvor man ser de fine Nervetraade ende med kolbe- formede Opsvulminger (Fig. 109, u). Overhuden. Denne mest overfladiske Del af Huden (se Fig. 109, A) bestaar af Epithelvæv, hvis Celler ligger i mange Lag, det ene uden paa det andet, idet de bliver bestandig fladere, jo længere man kommer mod Overfladen (flerlaget Pladeepithel, se Side 13). I de yderste Lag er Cellerne døde, og saavel Protoplasma som Kærner er ganske indtørrede, ligesom forhornene. Ved Hjælp af det Hornpanser, hvormed Legemet saaledes over- klædes, bliver mangfoldige, skadelige Indflydelser holdt borte fra de indenfor liggende, levende Væv. Efterhaanden som de døde Celler i dette saakaldte Hornlag ved Slid, Vadsk o. s. v. bliver løsnede og skaller af, erstattes de ved, at der fra Bunden skydes nye Lag af Celler op, som afdør og forhorner. Der maa altsaa finde en bestandig Produktion (d. v. s. Celledeling) Sted i Over- hudens dybeste Lag.