Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
172 som dækker hen over den saaledes fremkomne lille Høj, noget fortykket, saa at den til at begynde med nogenlunde udfylder Mellemrummene mellem de forlængede Papiller og altsaa ud- jævner Vorternes Overflade. Efterhaanden som Vorten bliver større, formaar Overhuden dog ikke at dække over dens Op- bygning af enkelte Søjler, og Vorten bliver da efterhaanden lige- som flosset eller spaltet mere eller mindre dybt ned. Naar man vil fjerne Vorter, nytter det ikke at skære dem af i Hudens Overflade; derved overskærer man blot de enkelte Papiller, og de vokser ud igen. Det bedste er ved Pensling med Salicylcollodium at fjerne den Overhud, som dækker Vortens Pa- piller, og dernæst at ætse disse bort med rygende Salpetersyre. Frost. Man forstaar ved Frost en ejendommelig Sygdom, der viser sig i Form af en Knudedannelse i Huden (undertiden med Saar), særlig paa Hænderne og Fødderne. Sygdommen opstaar kun i den kolde Aarstid og fortrinsvis, men dog ikke altid, hos Mennesker, der er meget udsatte for Kulde og Væde. Grunden til, at nogle Mennesker har saa let ved at faa Frost, medens andre, der er lige saa udsatte, slipper fri, maa søges i, at Sygdommen i sin dybeste Grund skyldes et bestemt Anlæg, som findes i Organismen. Dette Sygdomsanlæg (Disposition) beror hovedsagelig paa en Slappelsestilstand i Væggene af Hudens Blod- kar, som gør, at de i Kulde let lammes. Derved kan særlig de større og mindre Vener paa Hænder og Fødder blive fyldte med stillestaaende Blod, og den for „Frosthænder" ejendommelige, rød- ligblaa Farve fremkommer. Svagheden i Blodkarrene er ikke lige betydelig over det hele, men fremtræder stærkere udpræget inden for smaa, begrænsede Omraader. Paa disse Steder bliver Hudens Væv paa Grund af den stadige Overfyldning med stillestaaende Blod efterhaanden gennemsivet med udtraadt Blodvædske og hvide Blodlegemer, og derved er det, at Frostknuderne dannes. Det bedste Middel mod Frost maa efter dette bestaa i at indøve og styrke Blodkarrene. Man skal bruge koldt Vand til Vask- ning af Hænderne og ikke, som mange gør det, lunkent; men bag- efter, naar Huden er gnedet tør, skal man give den en kraftig Mas- sage. Denne bestaar i Strygninger, der gaar i Retning fra Finger- spidserne hen over Haanden; de to Hænder kan godt gensidigt bearbejde hinanden. Filipenser. Filipenser er Fedtkirtler, hvis Udførselsgange er