Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Varmestraalerne, saa at saadant Tøj bliver langt køligere end mørkt- farvet. Vaade Klæder. Saafremt Klæderne bliver fugtige eller vaade (af Regn eller paa anden Maade), kommer man let til at fryse, og man udsættes derved, som omtalt under Varmeregula- tionen, for mange forskellige Sygdomme. Grunden til, at Tøjet bliver saa meget koldere, naar det bliver vaadt, maa dels søges i, at Vandet udfylder de mange smaa Hulrum mellem Traadene, saa at det mister sin Porøsitet, men dels ogsaa i, at der med Vandets Fordampning følger en Afkøling af Legemet; begge disse Forhold virker som ovenfor nævnt langt stærkere, naar Tøjet er af Lærred eller Bomuld, end naar det er af Uld. Saa længe man kan holde sig varm, gør det ingen Fortræd, at Tøjet er vaadt; Faren for at blive syg indtræder først, naar man kommer til at fryse. Derfor maa man aldrig sætte sig til Ro med vaade Klæder; og selv om det kun er enkelte Klædnings- stykker som Strømper eller Sko, der er vaade, kan det bevirke, at hele det øvrige Legeme bliver koldt. I Skolerne bør man, saa vidt det lader sig gøre, sørge for, at Børnene ikke kommer til at sidde med vaadt Fodtøj eller vaade Strømper. Sengens Indretning1. Der gælder for Sengen den samme Hovedregel som for Klædedragten; den skal hjælpe til at holde paa Legemsvarmen, men maa ikke forvænne Legemet ved at være for varm. Som Overdække bør man i den varme Sommertid kun an- vende et Tæppe; naar det er koldere eller om Vinteren enten nogle flere Tæpper eller en let Overdyne. Til Underlag skal man anvende en Madras, der er stoppet enten med Bomuld, Krølhaar, Hø eller Tang. Halm er ogsaa godt, men det skal skiftes hver fjortende Dag. Underdyne maa man kun bruge til syge eller til gamle, der har vanskeligt ved at holde Varmen; for alle andre er en Underdyne for varm og bidrager kun til at forvænne Legemet. For unge Mennesker i Overgangsalderen er der desuden den store Fare ved et meget varmt og blødt Sengeunderlag, at Blodtilløbet til Kønsorganerne Arnold Møller: „Sundhedspleje". 12