Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i
16
det dannede Stof fra de fine Sidekanaler ind i Hovedrøret og gen-
nem dette ud paa Epithelvævets Overflade. Hovedrøret bliver alt-
saa til en Udførselskanal for Kirtlen, og Stedet, hvor Nedkræng-
ningen har fundet Sted, bliver Kirtlens Udmundingssted. [Under-
tiden ender hver af de fine Sidekanaler med en blæreformet Op-
svulmning (Fig. 17), saa at Kirtlen kommer til at ligne en Drue-
klase. Saadanne Kirtler kaldes Druekirtler (alveolære eller
acinøse Kirtler), i Modsætning til de først beskrevne, der kaldes
Rørkirtler (tubuløse Kirtler)].
Der findes Kirtler i alt Epithelvæv. I Huden ligger Sved-
kirtlerne, der afsondrer Svedvædsken, og Fedtkirtlerne, der afsondrer
en olieagtig Substans, som glider ud over Huden og holder den
blød og smidig. I den Slimhinde, som beklæder Indsiden af de
indre Organer, ligger der ligeledes Kirtler, hvis Afsondringspro-
dukter tjener til at holde Vævet blødt og fugtigt (se Bægercellerne
i Tarmen). Men ved Siden heraf findes der i de fleste Slimhinder
Kirtler, som fabrikerer Stoffer, for hvilke der er særlig Brug paa
vedkommende Sted i Legemet. I Mavesækkens og Tarmens Slim-
hinde ligger der saaledes en meget talrig Mængde Kirtler, fra
hvilke der afsondres fordøjende Safter.
Alle de her nævnte Kirtler maa nødvendigvis være meget
smaa, da de sammen med deres Udførselsgang skal nøjes med
den Plads, som Tykkelsen af Huden eller Slimhinderne giver dem.
Men der er andre Kirtler, som er betydeligt større, og for deres
Vedkommende gælder det sædvanlig, at Hovedrøret under Foster-
udviklingen har sænket sig et forholdsvis langt Stykke Vej, inden
det begynder at dele sig, og inden den egentlige Kirtel altsaa dannes.
Derved kan denne komme til at ligge langt borte fra det Epithel-
væv, fra hvilket den oprindelig er udgaaet, og hvor "dens Ud-
mundingssted stadig findes. Dette er saaledes Tilfældet med Leveren,
der under Fosterlivet er dannet som en Nedkrængning i Slimhinden
paa den øverste Del af Tyndtarmen. Det nedsænkede Cellerør
har fortsat sin Vej gennem alle Lag af Tarmens Væg og videre
ud i Bughulen, og først her har det delt sig og dannet Kirtel-
massen (Leveren). Men Leverens Udførselsgang munder stadig
ud paa Slimhinden i Tyndtarmens øverste Del (se Fig. 76), og her
flyder altsaa Afsondringsproduktet (Galden) frem og bliver blandet
med Tarmindholdet. Den anden store Kirtel, som ligger i Under-
livet, Bugspytkirtlen, er dannet paa ganske lignende Vis ved en