Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
200 Virkning: 1) Den hæver Armen i Retning fremad. 2) Den kan føre den udad hævede Arm ind mod Kroppen. Overarmens Strækkemuskel. Det er en stor, kraftig Muskel, som indtager Overarmens hele Bagflade (Fig. 119, 5 og Fig. 120, s). Udspringet sker med tre Hoveder: Det ene kommer fra Skulderbladet, fra Partiet under Ledskaalen, medens de to andre støder til hver Side af dette, kommende henholdsvis fra den udven- dige og den indvendige Side af Overarmsknoglens Bagflade. Fæstet foregaar til Albuefremspringet. Virkning: 1) Den strækker i Albueledet. 2) Den kan føre den fremad hævede Arm ned (kun det mellemste Hoved er virksomt ved denne Bevægelse). 3) Den spænder Kapslen i Albueledet. Musklerne paa Underarmen tjener hovedsagelig til at bevæge Haanden og Fingrene. De falder i tre Hovedgrupper. 1) En Gruppe, der virker til at bøje Haanden eller Fingrene (Underarmens Bøjemuskler). De har alle deres Udspring paa Indsiden af Armen i Nærheden af Albueledet (nogle oven over dette, fra Overarmen; andre under det, fra Underarmen), og de strækker sig herfra ned over Underarmens Forflade til Haanden, hvor Fæstet foregaar. 2) En næste Gruppe, som virker til at strække Haanden eller Fingrene (Underarmens Strækkemuskler), og hvis enkelte Muskler har deres Udspring paa Udsiden af Armen, tæt oven for eller neden for Albueledet. Herfra gaar Musklerne ned over Underarmens Bagflade til Haanden, hvor Fæstet sker. 3) Endelig en Del spredt liggende Muskler, der gaar mere eller mindre skraat paa Underarmens Længdeakse og fæster sig til Spolebenet; de udfører Drejningsbevægelser med dette og derved med Haanden. Bøjemusklerne for Haanden. Det er en Gruppe paa tre Muskler, der danner det overfladiske Muskellag paa Underarmens Forflade (Fig. 119, 7—8—9). Udspringet sker for dem alle tre fra Indsiden af Overarmen lige oven for Albueledet. Fæstet foregaar med lange, snorformede Sener, og sker for de tos Vedkommende, som ligger paa Yder- fløjene (7 og 9), til Haandrods- og Mellemhaandsknogler, medens den mellemstes Endesene (8) i Haandfladen breder sig ud til et Seneblad, der væver sig sammen med Hudens Bindevæv. Virk ning: De bøjer i Haandledet.