Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

202 Den ene ligger overfladisk (Fig. 120, 12), den anden i Dybden. De drejer Spolebenet (og dermed Haanden) udad. — Der findes endnu paa Haanden (i Tommelfingerballen, i Lillefingerballen og imellem Mellemhaandsknoglerne) en Del smaa Muskler, som dels tjener til at bevæge Tommelen ind imod og ud fra Haandfladen, og dels tager Del i Bøjningen og Stræk- ningen af Fingerledene. Underlemmernes Muskler. Lænde-Hoftebensmusklen. Den ligger med sin største Del inde i Bækkenet og bestaar egentlig af to Muskler, der har hver sit Udspring, men er forenede i en fælles Endesene: Lænde- mus kl en (Fig. 121,2), der er en trind, pølseformet Muskel, som ligger umiddelbart op til Rygsøjlen („Mørbraden"), og Hoftebens- musklen (Fig. 121, 1), der som en flad Skive dækker Hoftebenets indvendige Flade. Udspringet sker for Lændemusklens Vedkommende fra Siden af samtlige Lændehvirvler, medens Hoftebensmusklen kommer fra Hoftebenets indvendige Flade. Den fælles Endesene gaar ud af Bækkenet, idet den glider hen over den .øverste Rand af Sym- fysen; og Fæstet foregaar til et knudeformet Fremspring, der ligger indadtil paa Bagfladen af Laarbenets øverste Ende (den lille Laar- bensknude). Virkning: 1) Den hæver Benet i Retning fremad. 2) Den kan dreje Benet udad. 3) Den spænder Kapslen om Hofteledet. Den ydre, store Sædemuskel. Det er en stor, kraftig Mus- kel med usædvanlig grove Fibre; den danner Grundlaget for Sæde- partiet (Fig. 113, 24). Udspringet sker fra Korsbenets Bagflade og fra det tilstødende øverste Hjørne af Hoftebenets Bagflade. Bundterne gaar paralelle, skraat nedad og udad, forbi Laarets Bagflade; og Fæstet foregaar til Laarbenets udvendige Flade, omtrent midt paa den øverste Halv- del. Virkning: 1) Den fører det fremad hævede Ben tilbage. 2) Den fører det udad hævede Ben tilbage (hovedsagelig med sit nederste Parti). 3) Den drejer Benet udad. De dybe Sædemuskler er to: en mellemste, som omtrent er dækket af den forrige Muskel (se Fig. 114, 15), og en inderste i et endnu dybere Lag.