Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

220 fra Celler i Hjernen; og derfor er det, at disse Musklers Arbejde kan styres af Bevidstheden (Viljen). De andre Muskler i Legemet (Hjertemusklen og de glatte Muskler i Blodkarrene, Fordøjelses- kanalen, Urinblæren o. s. v.) faar derimod deres Strømme fra Celler i Rygmarven; og de lader sig derfor ikke lede af Viljen. Det samme er Tilfældet med saa godt som alle de andre Virk- somhedsomraader inden for de indre Organer: Arbejdet ledes fra Nervecentrer (se Side 32) i Rygmarven og foregaar derfor uaf- hængigt af Bevidstheden. Refleksbevægelser. De allerfleste af de Nervestrømme, der saaledes udgaar fra Rygmarven, er saakaldte Refleksstrømme. Naar f. Eks. Urinblærens Fyldning har naaet en vis Grad, og Slim- hinden begynder at blive strammet, giver dette Anledning til, at der opstaar Nervestrøm i nogle Følenervetraade, som ender ude i Slimhinden. Denne Strøm gaar ind til Rygmarven og modtages af Celler her; og gennem andre, udadgaaende Traade sendes Strøm- men derefter tilbage til Blæren, men nu til dens Muskler. Disse trækker sig sammen, og Blæren tømmes. Man kalder dette en Refleksbevægelse, og den bestaar altsaa i, at der sker en Mel- ding ind til Rygmarven, som derpaa sender en Ordre ud. Paa samme Maade gaar det til, naar Fødens Ankomst i Mundhulen, Mavesækken og Tarmen sætter Kirtler i disse Organer i Virk- somhed; naar Kulden faar Hudens Blodkar til at trække sig sammen; naar Slim eller lignende i Luftvejene fremkalder Hoste; naar ilde- smagende eller giftige Stoffer fremkalder Opkastninger o. s. v. Men ogsaa Skeletmusklernes Arbejde foregaar ofte ubevidst, og det maa ved saadanne Lejligheder være Celler i Rygmarven og ikke Hjerneceller, der leder det- Princippet er i saa Fald et ganske L J lignende som ved Refleksstrømmene til de indre Organer. Som under Følesansen be- skrevet vil Paavirkninger, der finder Sted ude paa Huden, gennem Følenervetraade blive ledede til Hjernen, og der vil opstaa Bevidsthed. Men saafremt en Paavirk- x. ning kun er svag (det kan f. Eks. være en Flue, der sætter sig paa Huden), kan . Nervestrømmen bøje af i en Cellegruppe i Fig. 129. Skematisk Gen- . givelse af en Refleksbane. Rygmarven, som den undervejs skal passere,