Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
233 syges Spiseredskaber, hvis de ikke først er tilstrækkelig ren- sede (d. v. s. skoldede). Men saafremt der udvises Päapasse- lighed paa de her nævnte Punkter, behøver man ingen Frygt at nære, thi da er den syge lige saa lidt smittefarlig som et sundt Menneske. Da saa mange Mennesker har Tuberkulose, bør det for- bydes alle at spytte paa Gulvene, baade hjemme og paa fremmede Steder (Skoler, Kirker, Forsamlingshuse, Jærnbanekupéer, Sporvogne, Beværtningssteder o. s. v.). Saafremt ikke alle lader være, saa at det bliver en Skam at gøre det, kan man ikke und- gaa, at mange syge gaar omkring og spytter. 2. Smitte med Føden. Saafremt der i Føden findes Tuber- kulosebakterier, vil de i de allerfleste Tilfælde blive dræbte af Saltsyren i Mavesaften. Men hvis de slipper levende ned i Tarmen, kan det ske, at de gennem en lille, tilfældig Beskadigelse af Tarm- slimhinden kommer ind i Blodstrømmen. I saa Fald er natur- ligvis alle Legemets Organer udsatte for Angreb af dem; men Lungerne er det Sted, hvor Angrebet hyppigst lykkes. Det er især Kød og Mælk fra tuberkuløse Køer, der frem- byder Smittefare. Ved tilstrækkelig høj Varmegrad vil Bak- terierne dog altid kunne dræbes, og derfor bør Kød være kogt eller stegt saa meget, at der intet rødt er at se, naar det skæres igennem. Ligeledes skal Mælken koges, saafremt man ikke med Bestemthed ved, at de Køer, man faar den fra, er sunde. Spæde Børn er saa modtagelige for Smitte gennem Fordøjelseskanalen, at man aldrig maa løbe den Risiko at give dem raa Mælk. Tyfus. Tyfusbakterierne kan kun angribe Legemet, saafremt de kommer ned i Fordøjelseskanalen. For at forstaa Smittens Oprindelse maa man erindre, at Bakterierne baade kan leve som Snyltere og frit ude i Naturen. 1. Direkte Smitte fra det ene Menneske til det andet. Sammen med den syges Afføring bortgaar der sædvanlig en stor Mængde Tyfusbakterier. Men ogsaa i Urinen findes de, idet de fra de betændte Steder i Tarmen gaar over i Blodet, der da forsøger at skille sig af med dem gennem Nyrerne. I den uklare Tilstand, hvori de syge oftest befinder sig, bliver baade de selv, deres Linned og Lagener let tilsmudskede med Afføringen eller Urinen, og saafremt man ved at røre ved dem eller ved Sengen faar noget af dette paa sine Hænder, er det, at man kan blive smittet, thi fra Hæn-