Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
233
syges Spiseredskaber, hvis de ikke først er tilstrækkelig ren-
sede (d. v. s. skoldede). Men saafremt der udvises Päapasse-
lighed paa de her nævnte Punkter, behøver man ingen Frygt at
nære, thi da er den syge lige saa lidt smittefarlig som et sundt
Menneske.
Da saa mange Mennesker har Tuberkulose, bør det for-
bydes alle at spytte paa Gulvene, baade hjemme og paa
fremmede Steder (Skoler, Kirker, Forsamlingshuse, Jærnbanekupéer,
Sporvogne, Beværtningssteder o. s. v.). Saafremt ikke alle lader
være, saa at det bliver en Skam at gøre det, kan man ikke und-
gaa, at mange syge gaar omkring og spytter.
2. Smitte med Føden. Saafremt der i Føden findes Tuber-
kulosebakterier, vil de i de allerfleste Tilfælde blive dræbte af
Saltsyren i Mavesaften. Men hvis de slipper levende ned i Tarmen,
kan det ske, at de gennem en lille, tilfældig Beskadigelse af Tarm-
slimhinden kommer ind i Blodstrømmen. I saa Fald er natur-
ligvis alle Legemets Organer udsatte for Angreb af dem; men
Lungerne er det Sted, hvor Angrebet hyppigst lykkes.
Det er især Kød og Mælk fra tuberkuløse Køer, der frem-
byder Smittefare. Ved tilstrækkelig høj Varmegrad vil Bak-
terierne dog altid kunne dræbes, og derfor bør Kød være kogt
eller stegt saa meget, at der intet rødt er at se, naar det skæres
igennem. Ligeledes skal Mælken koges, saafremt man ikke med
Bestemthed ved, at de Køer, man faar den fra, er sunde. Spæde
Børn er saa modtagelige for Smitte gennem Fordøjelseskanalen,
at man aldrig maa løbe den Risiko at give dem raa Mælk.
Tyfus. Tyfusbakterierne kan kun angribe Legemet, saafremt
de kommer ned i Fordøjelseskanalen. For at forstaa Smittens
Oprindelse maa man erindre, at Bakterierne baade kan leve som
Snyltere og frit ude i Naturen.
1. Direkte Smitte fra det ene Menneske til det andet. Sammen
med den syges Afføring bortgaar der sædvanlig en stor Mængde
Tyfusbakterier. Men ogsaa i Urinen findes de, idet de fra de
betændte Steder i Tarmen gaar over i Blodet, der da forsøger at
skille sig af med dem gennem Nyrerne. I den uklare Tilstand, hvori
de syge oftest befinder sig, bliver baade de selv, deres Linned og
Lagener let tilsmudskede med Afføringen eller Urinen, og saafremt
man ved at røre ved dem eller ved Sengen faar noget af dette
paa sine Hænder, er det, at man kan blive smittet, thi fra Hæn-