Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

 30 bindelse med tilsvarende Udløbere fra nærliggende Celler. Andre Udløbere er derimod lange (Fig. 35, c), indtil flere Alen, og kan naa langt bort fra den Celle, de udgaar fra. Nervecellernes Virksomhed. Den sidst nævnte Slags Ud- løbere kaldes Nervetraade, og ved Hjælp af dem bliver Nerve- cellerne i Hjernen og Rygmarven sat i Forbindelse dels med hin- anden indbyrdes og dels med Organerne og Vævene ude i Legemet. Forholdet er nemlig saaledes, at der til hvert eneste Organ fører et vist Antal Nervetraade, kommende fra Nerve- celler i Hjernen eller Rygmarven; og al den Virksomhed, som foregaar ude i Organerne, saavel den bevidste som den ubevidste, bliver sat i Gang og ledet af vedkommende Nerveceller. Dette sker derved, at der fra Nervecellerne udsendes Nervestrømme („telegraferes") gennem Nervetraadene, der altsaa virker som en Slags Telegraftraade. Og saa snart disse Nervestrømme naar ud til vedkommende Organs Celler, begynder disse at arbejde, idet de gaar i Gang med den Virksomhed, som er ejendommelig for dem (se f. Eks. Side 28). Saafremt et Organ derimod ingen Nerve- strømme (,,0rdrer“) modtager fra sine Nerveceller i Hjernen eller Rygmarven, ophører Virksomheden fuldstændigt. Nervesystemets Bygning*. Man vil nu kunne forstaa Nerve- systemets Bygning. Denne er Fig. 36. To af Nervestøttevævets Celler. noget forskellig i Hjernen, Ryg- marven og Nerverne. 1. I Hjernen ligger Nerve- celler og Nervetraade tæt sammen- pakkede mellem hinanden. Paa mange Steder ser man dog, hvor- ledes hele Bundter af Nervetraade, der fra Hjernen skal videre ned gennem Rygmarven, lægger sig sammen i Strøg, saa at altsaa ved- kommende Partier af Hjernen næ- sten udelukkende bestaar af Traade. Hvor der findes saadanne Strøg af Nervetraadsbundter, viser Hjerne- vævet sig hvidt og kaldes den hvi- de Substans; det øvrige Hjerne- væv, hvor Nervecellerne behersker Billedet, har derimod en graa Farve