Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
(Fig. 34 B). De to Endesener hales altsaa imod hinanden; og
saafremt Skulderpartiet, til hvilket den øverste Endesene hæfter
sig, holdes fast ved Hjælp af andre Muskler, maa følgelig Under-
armen blive bevæget op mod Overarmen gennem en Bøjning i
Albueledet.
Paa ganske lignende Vis arbejder alle andre Muskler i Lege-
met, ogsaa de glatte Muskler i Indvoldene. Saaledes bestaar f.
Eks. Hjertets Væg af et meget kraftigt Muskelvæv, der ustandse-
ligt er i Arbejde, idet det vekselvis trækker sig sammen og atter
slappes. Derved „pumper" Hjertet Blodet af Sted og vedlige-
holder saaledes dets Kredsløb gennem Legemet. Ligeledes skyldes
Fødens Vandring gennem Tarmkanalen det fremaddrivende Pres,
som udøves paa den, ved at smaa, ringformede Muskelfibre i Tarm-
kanalens Væg trækker sig sammen. Og saaledes vil man finde
Forholdet overalt i Legemet: Hensigten med Muskelarbejdet er
bestandig at fremkalde en Bevægelse af en eller anden Natur; og
den hele Virksomhed beror paa Muskelcellernes Evne til fra deres
Hviletilstand at kunne trække sig sammen.
Nervevæv.
De Celler, som opbygger Nervevævet, Nerveceller (Ganglie-
celler), er de største Celler, der overhovedet findes i Legemet.
De er oftest meget uregelmæssigt for- ,
mede (Fig. 35), hvorved deres Overflade for- \\
øges betydeligt i Forhold til deres Masse. | /
Sammen med den forholdsvis større Over- /
flade følger Muligheden for en større Næ- II
ringsoptagelse; og dette maa naturligvis spille
en stor Rolle under det uhyre — for mange
af Cellernes Vedkommende næsten uaf- vy
brudte — Arbejde, de maa udføre. Det ejen- K
dommeligste ved disse Cellers Bygning er '
dog de tynde, traadformede Udløbere, som / \
udgaar fra dem, og som er dannede ved en
simpel Udtrækning af Protoplasmaet. . Der
findes fra hver Celle en enkelt eller flere
Udløbere. Nogle af dem er ganske korte og
sædvanlig grenede (Fig. 35, b); de staar i For-
Fig. 35. En Nervecelle.
a Cellelegemet, b Korte
Udløbere. c En lang
Udløber („NervetraacT),
som dog er overskaaren,
saa at man kun ser det
første Stykke af den.