Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
29 (Fig. 34 B). De to Endesener hales altsaa imod hinanden; og saafremt Skulderpartiet, til hvilket den øverste Endesene hæfter sig, holdes fast ved Hjælp af andre Muskler, maa følgelig Under- armen blive bevæget op mod Overarmen gennem en Bøjning i Albueledet. Paa ganske lignende Vis arbejder alle andre Muskler i Lege- met, ogsaa de glatte Muskler i Indvoldene. Saaledes bestaar f. Eks. Hjertets Væg af et meget kraftigt Muskelvæv, der ustandse- ligt er i Arbejde, idet det vekselvis trækker sig sammen og atter slappes. Derved „pumper" Hjertet Blodet af Sted og vedlige- holder saaledes dets Kredsløb gennem Legemet. Ligeledes skyldes Fødens Vandring gennem Tarmkanalen det fremaddrivende Pres, som udøves paa den, ved at smaa, ringformede Muskelfibre i Tarm- kanalens Væg trækker sig sammen. Og saaledes vil man finde Forholdet overalt i Legemet: Hensigten med Muskelarbejdet er bestandig at fremkalde en Bevægelse af en eller anden Natur; og den hele Virksomhed beror paa Muskelcellernes Evne til fra deres Hviletilstand at kunne trække sig sammen. Nervevæv. De Celler, som opbygger Nervevævet, Nerveceller (Ganglie- celler), er de største Celler, der overhovedet findes i Legemet. De er oftest meget uregelmæssigt for- , mede (Fig. 35), hvorved deres Overflade for- \\ øges betydeligt i Forhold til deres Masse. | / Sammen med den forholdsvis større Over- / flade følger Muligheden for en større Næ- II ringsoptagelse; og dette maa naturligvis spille en stor Rolle under det uhyre — for mange af Cellernes Vedkommende næsten uaf- vy brudte — Arbejde, de maa udføre. Det ejen- K dommeligste ved disse Cellers Bygning er ' dog de tynde, traadformede Udløbere, som / \ udgaar fra dem, og som er dannede ved en simpel Udtrækning af Protoplasmaet. . Der findes fra hver Celle en enkelt eller flere Udløbere. Nogle af dem er ganske korte og sædvanlig grenede (Fig. 35, b); de staar i For- Fig. 35. En Nervecelle. a Cellelegemet, b Korte Udløbere. c En lang Udløber („NervetraacT), som dog er overskaaren, saa at man kun ser det første Stykke af den.