Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

28 hører, antager Cellerne paa ny deres oprindelige Udseende, og Kød- trævlen smalnes atter ud i sin gamle Længde. Muskelcellernes Protoplasma er altsaa i Besiddelse af en ganske egen Form for Bevægelighed, som bevirker, at Cellerne formaar at trække sig sammen; og det er paa denne Evne hos Muskelcellerne, at deres Virksomhed beror. Man vil nu være i Stand til at forstaa, hvorledes det gaar til, naar Skeletmusklerne arbejder. Som Eksempel kan man tage det Arbejde, som bestaar i, at en Byrde løftes med Haanden der- ved, at Underarmen bøjes op mod Overarmen. Denne Bevægelse udføres hovedsagelig af en stor, langstrakt Muskel (Fig. 34), der Fig. 34. Overarmens Bøjemuskel i Hviletilstand (4) og i sammentrukken Tilstand (B). ligger paa Forsiden af Armen, og som med sin ene Endesene er hæftet til Skulderpartiet, med den anden til Underarmen. Saasnart Beslutningen om Bevægelsen er taget i Hjernen, vil der fra denne blive udsendt en „Nervestrøm“, som godt kan sammenlig- nes med den elektriske Strøm, og som gennem bestemte Nerve- traade føres ud til Musklen. Denne „Nervestrøm “ paavirker Mu- skelcellerne paa ganske samme Maade, som Forsøget før viste, at den elektriske Strøm kunde gøre det. Samtlige Celler i Musklen skifter paa een Gang Form: i Stedet for at være langstrakte og tynde, bliver de korte og tykke. Men naar dette finder Sted sam- tidig med alle de Celler, hvoraf Musklen bestaar, maa Resultatet blive, at^den hele Muskel bliver forkortet og samtidig fortykket