Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

* M i 32 afgaar nye Sidegrene, og saaledes opløser Kablet sig omsider ude i Legemet — i Huden eller i Musklerne eller i Indvoldene o. s. v. - i de Traade, hvoraf det bestaar. Heller ikke i Nerverne findes der Intercellulærsubstans; den erstattes her af Bindevæv (se Side 20), som dels omhyller hver enkelt af Nervetraadene og saaledes knytter dem sammen, dels ogsaa omspinder den hele Samling af Traade med et Hylster, som gør, at Nerven bliver sejg og stærk og mange Gange tykkere, end Indholdet af Nervetraade vilde kunne gøre den. Nervecentrer. Baade i Hjernens og Rygmarvens graa Sub- stans finder man mange Steder, at Nervecellerne ligger sam- lede i større eller mindre, kompakte Grupper, de saakaldte Nervecentrer. De Celler, som er samlede inden for et saadant Nervecentrum, har altid en fælles Opgave at varetage, og derfor har ogsaa de Nervetraade, som udgaar fra dem, fælles Bestem- melsessteder ude i Legemet. Saaledes finder man f. Eks. i Hjernen Nervecentrer, der styrer Talen; andre, der leder de forskellige bevidste Bevægelser, som kan foretages med de enkelte Legemsdele. Atter andre, som modtager Indtrykkene fra Øjet, Øret o. s. v., og fra hvis Celler Nervetraadene altsaa føres ud til de respektive Sanseorganer gen- nem vedkommende Sansenerver (Synsnerven, Hørenerven o. s. v.). Ogsaa i Rygmarven findes en overordentlig stor Mængde Nerve- centrer: et Aandedrætscentrum, som leder Aandedrætsmusklernes Bevægelser; et Centrum for Hjertevirksomheden; for Blodkarrenes Virksomhed; for Vandladningen; for Afføringen o. s. v. Over- hovedet har, saa vidt man kan skønne, alle de ubevidste Virk- somheder, der foregaar i Legemet, deres iværksættende og styrende Nervecentrer liggende i Rygmarven.