Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

36 dette Sted er lidt tykkere end over det øvrige. Der findes her ikke et enkelt Lag Celler i Væggen, men tre Lag, idet der inden for det før omtalte yderste Lag flade Celler (Fig. 43, d) først lig- ger et Lag høje, cylinderformede Celler (Fig. 43, b) og inden for disse atter et Lag flade (Fig. 43, c). Det er altsaa, som om der paa Indsiden af Blærevæggen var fastklæbet en aflang, rundagtig Plade, bestaaende af to Cellelag. Man kalder denne Plet for Kim- pletten, og den er det egentlige Anlæg til Fosterkroppen. Under den videre Udvikling finder der en stærk Formering Sted af de flade Celler i Kimplettens inderste Lag; de tager over- ordentlig til i Antal, og idet de derved nødes til at brede sig ud over Cellepladens Rand (se Fig. 44 a), lægger de sig som en Beklæd- a b c Fig. 44. Skematisk Tegning, der viser, hvorledes Blastodermblæren kommer til at bestaa af to Cellelag. y Ydre Kimblad, i Indre Kimblad. ning paa Blærevæggens Indside. Til Slut har de bredt sig ud over hele Væggen (Fig. 44 &), og da samtidig de yderste, flade Celler paa Kimpletten er skrumpede ind og forsvundne, saa at de høje, cylinderformede Celler danner Yderlaget her (se Fig. 44 c), bestaar Væggen over hele Blæren følgelig nu af to Cellelag. Man kalder det yderste af disse det ydre Kimblad (Ektoderm) (Fig. 44 c, y), me- dens det inderste kaldes det indre Kimblad (Entoderm) (Fig. 44 c, z). Fig. 45. Skematisk Tegning, der viser Dannelsen af det mellem- ste Kimblad (m). Som næste Led i Udviklingen ser man ved Betragtning af Blærens Over- flade, at der paa Kimplettens Plads, begyndende ved dennes smalle Ende, fremkommer et mørkere Parti, som efter- haanden breder sig, først hen over Kim- pletten selv og dernæst ogsaa ud over dennes Grænser. Et Gennemsnit af Blæren viser, at dette beror paa, at der mellem Væggens to Cellelag har dannet