Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Skelettet og dets Virksomhed. Knoglernes Form og Udseende. Knoglerne kan have mangehaande Former. I Lemmerne er de lange og slanke. Andre Steder, f. Eks. i Haandrod og Fodrod, er de tilnærmelsesvis kubiske. De kan endvidere være affladede, som Tilfældet f. Eks. er med de fleste af Hovedskallens Knogler. Og endelig kan de være fuldstændig uregelmæssigt formede, saaledes som f. Eks. Hvirvlerne i Rygsøjlen er det. Paa saa godt som alle Knogler er den ellers glatte Overflade hist og her afbrudt af ru Ujævnheder. Disse kan have forskellig Form; nogle Steder er det blot smaa, vorteformede Dannelser; andre Steder er det ophøjede Lister eller større, knudeformede Fremspring. Hver saadan Ujævnhed betegner Stedet, hvor en Muskels Sene har været fasthæftet til Knoglen (se Fig. 61). Den finere Bygning af Knoglevævet er beskrevet Side 22. Saafremt man skærer en Knogle igennem (se Fig. 48), ser man, at det kun er i den yderste Skal, den bestaar af en kompakt Masse (Fig. 48, a)‘, det indre udgøres af et Netværk af fine Ben- bjælker (Fig. 48, i>), der krydses paa alle Leder, dannende en Mængde smaa Hulrum mellem sig (ligesom Maskerne i et Net). Herved opnaas, at Knoglerne bliver meget lettere uden dog at tabe synderligt i Styrke. I Lemmernes lange Knogler strækker der sig endog gennem det indre et uafbrudt, rørformet Hulrum (deraf Navnet „Rørknogler"). Knoglemarven. Alle Hulrummene i Legemets Knogler, saavel det store, centrale i Rørknoglerne, som de mange mindre Maskerum mellem Benbjælkerne, er udfyldte med Knoglemarv. Dette er et løst, blødt og meget blodholdigt Bindevæv, som er af overordentlig Vigtighed for Legemet, idet det deltager i Dannelsen af Blodets røde og hvide Blodlegemer. Paa Grund af den store Blodholdighed er Knoglemarven rødlig farvet; kun i de lange Rør- knoglers centrale Hulhed er Farven mere gullig, og dette beror paa, at Bindevævscellerne her indeholder en rigelig Mængde Fedt („Marv").