Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Benhinden (Periost). Alle Knogler er overklædte med et
tyndt, men meget stærkt og stramt Lag Bindevæv, som kaldes
Benhinden. Denne Bindevævshinde indeholder altid en stor Mængde
Blodkar, som herfra begiver sig ind i Knoglernes Indre, hvor de
ligger indesluttede i de Side 23 beskrevne Kanaler.
Skelettets Opgaver. De Opgaver, som Skelettet har at
varetage, er forskellige. Det skaber for det første det faste Grund-
lag, ved Hjælp af hvilket det øvrige Legeme bliver stivet af. Der-
næst beskytter det en Mængde af de indre Organer mod Overlast
udefra, idet det danner lukkede Hulheder, inde i hvilke Organerne
hviler. Saaledes ligger f. Eks. Hjernen indesluttet i Hovedskallen,
Rygmarven i Ryghvirvelsøjlen, Lungerne og Hjertet i Brystkassen
o. s. v. Endelig er det Skelettet, som muliggør Bevægelserne i Le-
gemet. Thi ganske vist er det Musklerne, der sidder inde med
den bevægende Kraft; men Angrebspunkterne for denne Kraft er
Skelettets Dele, og Muskelarbejdet bestaar i at bevæge de enkelte
Knogler imod hinanden (se Side 28, Fig. 34).
Led (Artikulationer). Hvor to eller flere Knogler støder sam-
Fig.47. Skematisk Tegningfaf et
Led set i Længdegennemsnit.
A og B de to sammenstødende
Knogler, a Den ydre, kompakte
Skal af Knoglen, d Den indre,
af Benbjælker bestaaende Del
af Knoglen, b Brusken paa Led-
fladerne. c Ledkapslen. ^Ben-
hinden. k Ledhulen?
men (f. Eks. Overarmen til Skulderbla-
det; Overarmen til Underarmen o. s. v.),
er der gjort alt for at lette Bevægelig-
heden mellem dem. De er for det før-
ste tilpassede saaledes efter hinanden, at,
hvis f. Eks. den enes Endeflade har Form
som en kugleagtig Fremhvælvning, er den
andens dannet som en Skaal, hvis Krum-
ning nøje svarer til Kuglens (se Fig. 47).
Endefladerne er desuden tilglattede og
yderligere overtrukne med et Lag Brusk,
hvorved de bliver ganske spejlglatte.
Et saaledes indrettet Sammenstøds-
sted mellem Knogler kaldes et Led.
Knoglernes bruskklædte Endeflader kal-
des Ledflader; den hvælvede Ledende
benævnes Ledhovedet, den skaalformede
Ledskaalen. Endelig kaldes Bruskbeklæd-
ningen Ledbrusken.
Retningen og Udstrækningen af de
Bevægelser, som udføres i et Led, er be-