Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
 40 Benhinden (Periost). Alle Knogler er overklædte med et tyndt, men meget stærkt og stramt Lag Bindevæv, som kaldes Benhinden. Denne Bindevævshinde indeholder altid en stor Mængde Blodkar, som herfra begiver sig ind i Knoglernes Indre, hvor de ligger indesluttede i de Side 23 beskrevne Kanaler. Skelettets Opgaver. De Opgaver, som Skelettet har at varetage, er forskellige. Det skaber for det første det faste Grund- lag, ved Hjælp af hvilket det øvrige Legeme bliver stivet af. Der- næst beskytter det en Mængde af de indre Organer mod Overlast udefra, idet det danner lukkede Hulheder, inde i hvilke Organerne hviler. Saaledes ligger f. Eks. Hjernen indesluttet i Hovedskallen, Rygmarven i Ryghvirvelsøjlen, Lungerne og Hjertet i Brystkassen o. s. v. Endelig er det Skelettet, som muliggør Bevægelserne i Le- gemet. Thi ganske vist er det Musklerne, der sidder inde med den bevægende Kraft; men Angrebspunkterne for denne Kraft er Skelettets Dele, og Muskelarbejdet bestaar i at bevæge de enkelte Knogler imod hinanden (se Side 28, Fig. 34). Led (Artikulationer). Hvor to eller flere Knogler støder sam- Fig.47. Skematisk Tegningfaf et Led set i Længdegennemsnit. A og B de to sammenstødende Knogler, a Den ydre, kompakte Skal af Knoglen, d Den indre, af Benbjælker bestaaende Del af Knoglen, b Brusken paa Led- fladerne. c Ledkapslen. ^Ben- hinden. k Ledhulen? men (f. Eks. Overarmen til Skulderbla- det; Overarmen til Underarmen o. s. v.), er der gjort alt for at lette Bevægelig- heden mellem dem. De er for det før- ste tilpassede saaledes efter hinanden, at, hvis f. Eks. den enes Endeflade har Form som en kugleagtig Fremhvælvning, er den andens dannet som en Skaal, hvis Krum- ning nøje svarer til Kuglens (se Fig. 47). Endefladerne er desuden tilglattede og yderligere overtrukne med et Lag Brusk, hvorved de bliver ganske spejlglatte. Et saaledes indrettet Sammenstøds- sted mellem Knogler kaldes et Led. Knoglernes bruskklædte Endeflader kal- des Ledflader; den hvælvede Ledende benævnes Ledhovedet, den skaalformede Ledskaalen. Endelig kaldes Bruskbeklæd- ningen Ledbrusken. Retningen og Udstrækningen af de Bevægelser, som udføres i et Led, er be-