Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Ernæringen. Fordøjelsesorganerne. Mundhulen. Det første Afsnit af Fordøjelsesorganerne udgøres af Mundhulen. Loftet i denne kaldes Ganen (Fig. 73, e), og bestaar fortil af Knoglevæv („den haarde Gane"), bagtil af Muskelvæv („den bløde Gane"). Fra Ganens bageste, frie Rand udgaar der i Midtlinien et tapformet Fremspring, Drøbelen, som un- der Hvileforhold hænger frit ned i Svælget, men som paa Grund af sit Indhold af Muskelvæv kan trække sig sammen og derved hæves op i vandret Stilling; i saa Fald danner den bløde Gane og Drøbelen et fuldstændigt Lukke tværs over Svælget. Gulvet i Mundhulen bestaar af Muskelvæv, og her hviler Tungen (Fig. 73, h), der ligeledes udelukkende er dannet af Mu- skelvæv. Naar Munden er tillukket, udfyldes den helt af Tungen, saa at dennes øverste Flade lægger sig op mod Ganen. Bagtil paa Tungen findes en Del smaa, vorteformede Ophøjninger; i disse ender Smagsnervernes Traade, og her foregaar derfor Smags- indtrykkene. Dog findes der ogsaa paa spredte Steder af Ganen og Svælgvæggen Endetraade for Smagsnerverne. Over hele sin Indside er Mundhulen udklædt med en Slim- hinde. Slimhindernes Bygning er i Hovedtrækkene ens overalt, hvor de forekommer i Legemet. De bestaar af tre Lag, ordnede regelmæssigt oven paa hinanden, et overfladisk, et mellemste og et i Dybden. Det overfladiske Lag (Fig. 74, A) bestaar som om- talt S. 11 af Epithelvæv; det mellemste (Fig. 74, B) udgøres der- imod af ret stramt Bindevæv, i hvis Intercellulærsubstans der sædvanlig findes en Del elastiske Traade. Disse to Lag danner den egentlige Slimhinde, idet det dybeste Lag (Fig. 74, C), der 5*