Ungdommens Ingeniørbog

Forfatter: Ellison Hawks

År: 1924

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 277

UDK: 62(09)

DOI: 10.48563/dtu-0000037

Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
10 UNGDOMMENS INGENIØRBOG Former for menneskelig Energi, er der forskellige Energi- former i Naturen, saasom mekanisk Energi, Straaleenergi (Lys og Varme), elektrisk og kemisk Energi o. s. fr. De to mest almindelige Former for Energi er Stillings- og Bevægelsesenergi, ogsaa kaldet potentiel og kinetisk Energi. Stillingsenergien er f. Eks. repræsenteret ved en vis Vægt, der hænger i en eller anden Højde over Jorden, eller ved en vis Vandmængde, der i en Tank eller Beholder findes paa Toppen af et Bjærg. Baade Vægten og Vandet er i Stand til at udføre et Arbejde ved at falde til en lavere Højde. Vægten kan være sat i Forbindelse med et Hjul, som den bringer til at dreje rundt, idet den falder, eller den kan bruges som en Rambuk, der driver Pæle ned i et Flodleje eller lign., blot ved at den pludselig slippes fra den Højde, hvortil den er hejst og falder ned paa Pælehovedet (a. Tavle I). Vand kan man lade falde fra Bjærgtanke til en lavere Højde og derigennem drive Vandturbiner (b. Tavle I). En anden Benævnelse for potentiel Energi er »opsparet Energi«, der skyldes et i selve Legemet allerede udført Arbejde, som f. Eks. ved en spændt Fjeder eller sammentrykket Luft. Naar potentiel Energi tages i Brug, gaar den straks over til at blive kinetisk Energi, der findes i ethvert Legeme i Bevægelse som f. Eks. et Svinghjul eller en flydende Strøm, der paa Grund af deres Bevægelse er i Besiddelse af Ar- bejdskraft. Energi kan ikke skabes og ikke tilintetgøres, og derfor maa den Energimængde, der een Gang eksisterer i Univer- set, uforandret blive den samme. Energien kan derimod overføres fra den ene Form til den anden, som maaske er mere formaalstjenlig til det paakrævede Arbejde, og paa denne Kendsgerning hviler al vor Udnyttelse af Kraft. Kuls Varmeenergi kan forvandles til mekanisk Energi i en Dampmaskine og dér omsættes til potentiel Energi ved at pumpe Vand op til en vis Højde, eller til elektrisk Energi ved at drive en Generator. Denne elektriske Energi kan igen føres tilbage til mekanisk Energi gennem en Elektromotor eller tilbage til Varme eller Lysenergi gennem et Varme- apparat (Radiator) eller elektriske Lamper.