Ungdommens Ingeniørbog

 156 UNGDOMMENS INGENIØRBOG »Spøgelse« sprang til Vejrs! Eller hvis en Besøgende satte sig i en bestemt Stol, slog dens Arme saa kraftigt sammen om ham, at han ikke kunde slippe fri uden Hjælp. Ligeledes hvis den Besøgende satte sig til Hvile i et indbydende Lyst- hus i Haven, kunde han pludseligt finde sig selv flydende midt i en Kanal, hvor han pænt maatte blive, indtil Opfin- deren kom og trak ham paa Land igen. Fig. 44. Eddystone Fyr- taarn. (Smeaton, 1759.) Hvor unyttige end saadanne Indret- ninger var, undtagen som Tidsfordriv, tjente de dog til at udsprede Rygtet om Opfinderens Genialitet, og ledte ham uden Tvivl til Studier i det Fag, hvor han senere opnaaede Berømmelse. Winstanley forestod Bygningen af det første Fyrtaarn paa den kendte Eddystone Klippe. Arbejdet, der blev sat i Gang i 1696, var forbundet med store Vanskeligheder og megen Fare, thi det kunde kun udføres, naar Vejret var fint og Søen forholdsvis rolig. Det før- ste Aar gik med at bore Huller i Klip- pen og i disse Huller at befæste tolv store Jærnkløer. I det andet Aar voksede en Søjle op 33/4 m høj og 41/« m i Dia- meter, som i Løbet af det tredje Aar voksede til ca. 5 m og en Højde af ca. 20 m. Winstanleys Fyrtaarn var af Træ og bygget paa Trods af al sund Fornuft, idet det netop viste, hvorledes et Fyr- taarn ikke skulde bygges (Fig. 42). Dets Udseende var fantastisk, og den mangekantede Form frembød unødven- dig Modstand mod Bølgekraften. De fremspringende Vin- duer i den nederste Del og i Toppen gjorde, at det hele mere lignede en kinesisk Pagode end et Fyrtaarn! Til sidst var det færdigt, og Lyset i Lanternen blev tændt første Gang den 12. November 1698. Taarnet viste sig imid- lertid at være for lavt, da Søen undertiden overskyllede hele