Ungdommens Ingeniørbog

TUNNELER 173 pas Nationer. Paa Alperne dannes ogsaa Kilderne til Cen- tral- og Vesteuropas største Floder. Vi kender alle den Rolle, Alperne har spillet i Europas Historie. Romere, Longobar- der, Gother, Hunner, Franskmænd, Tyskere og Østrigere — alle har de benyttet dem til Krigsoperationer — ganske vist med mere eller mindre Held. Fra Hannibal til Napoleon har man ladet haant om deres Styrke, men deres Svaghed — Brecherne i Barrieren — har givet Genlyd af Hærenes Fodslag gennem Tiderne. De romerske Ingeniører kan tilskrive sig Æren for de første Veje over Alperne — og prægtige Veje var de — men Napoleons Arbejde i saa Henseende var maaske større endnu. En Tid lang gik Diligencen i regelmæssig Fart gen- nem Passene, undtagen i særlig daarligt Vejr. Saa kom Jærnbanen og begyndte at krybe op ad Alpernes Sider, ind- til der til Slut ved Hjælp af Broer, Bortskæringer og Udfyld- ninger blev lagt en Linie over den frygtelige Hindring. Sem- mering Jærnbanen blev aabnet i 1854, og der blev etableret direkte Forbindelse mellem Wien og Triest, paa hvilken Strækning der var gravet en kilometerlang Tunnel gennem haarde Klippemasser. Da nu først Isen var brudt, blev Planerne straks mere højtflyvende — om man kan sige saaledes om Tunneler. Det næste Arbejde blev Mont Cenis Tunnelen, der ved Hjælp af et Dobbeltspor paa 13 km Længde skulde bringe Jernbane- forbindelsen Paris—Turin ned til en Køretid af 18 Timer. Et saa kæmpemæssigt Foretagende havde hidtil ikke været forsøgt noget Steds i Verden. Luftkanaler fra Oversiden kan sjældent bores ved slige Arbejder i høje Bjærge, hvor- for der maa skaffes en kunstig Ventilation, og paa dette Tidspunkt var Krudt det eneste kendte Sprængmiddel, da de kraftigere Eksplosionsstoffer endnu ikke var opfundet. Ti- den for Udførelsen af Arbejdet blev sat til 25 Aar, og Italien tilbød den franske Regering en Slags Flidspræmie — om man saa kan sige — paa Vs Million Kr. for hvert Aar under de fem og tyve, der var tilstaaet, og 600,000 Kr. for hvert Aar under femten Aars Bygningstid. Til at begynde med gik Arbejdet kun langsomt fremad, og efter 51/« Aars For-