Ungdommens Ingeniørbog

BROBYGNING 193 de opretstaaende Bjælker »Støtter«, de skraatliggende Bjæl- ker, som skal tage imod Sammentrykningen, »Stræbere«, og Bjælkerne, der udsættes for Strækning, »Baandene«. De en- kelte Dele af en Drager skal kunne modstaa eller modar- bejde Bøjningen af den samlede Drager, idet Spændingen mellem Flangerne optages af Stræbere og Baand, som re- præsenterer den mere eller mindre massive »Krop«. Den samlede Dragers Struktur skulde derfor nærmest forblive uforandret under alle normale Paavirkninger. Under Be- lastning er Stræberne almindeligvis under Sammentrykning, og Baandene under Strækning. Gitterdragere kan ogsaa an- vendes i omvendt Form (»Gitteret« under Bjælken), og i saa Tilfælde skifter Paavirkningerne naturligvis Karakter (Fig. 79). Den simpleste Form for Bjælkekonstruktion eller Gitter- drager er den trekantede Spærværksform, der anvendes i saa godt som alle Tagkonstruktioner. Den nedadvendte Tre- kantsform anvendes ved mindre Broer og som Underbyg- ning ved Jærnbanevogne. Trekantsformen anvendes i næsten alle Gitterkonstruk- følgende samme Prin- cip. Saaledes er det i Amerika saa ofte anvendte Dragersy- tioner, ganske vist paa noget forskellig Maade, men dog altid Fig. 82. En Fink Drager. stem »Fink« (Fig. 82) ikke andet end et videre udviklet Tre- kantssystem. I Warren Drageren er Gitteret delt i ligesidede Trekanter, idet Siderne indtræder som Stræbere og Baand, medens Bjælken paa Oversiden altid er un- der Sammentrykning og paa Undersiden un- der Strækning. War- Fig. 83. En Dobbelt-Gitter Drager. rens Drager er den typiske Gitterdrager. En Sammensæt- ning af to Warrens Dragere kaldes en »Dobbelt« Gitter- drager (Fig. 83). En Buestrengs-Drager (Fig. 84) er i Virkeligheden kun en Bue, hvor den underliggende lige Bjælke forhindrer Ungdommens Ingeniørbog. 13