Ungdommens Ingeniørbog
Forfatter: Ellison Hawks
År: 1924
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 277
UDK: 62(09)
DOI: 10.48563/dtu-0000037
Paa dansk ved kaptajn H.C. Ullidtz. Oplag:10.000 Eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BEKENDTE BROER
219
at faa til at stivne. Da det var umuligt at skaffe Under-
støttelse nedefra for selve Brobygningen, blev Hovedspan-
det bygget efter Udligger- eller Cantileversystemet ud fra
begge Sider, indtil Halvdelene som et Par Konsoller mødtes
paa Midten og kunde forenes der.
Først blev de to Kystspand bygget, idet Hovedbjælkerne
understøttedes ved Hjælp af Tømmerbukke, og Udlægger-
kraner sænkede Materialer ned til Buens Fundamenter. Da
dette Arbejde var udført tilfredsstillende, tog man fat paa
Bygningen af Hovedspandet. Det blev under Udlægningen
eller Opførelsen understøttet paa en lige saa sikker som ge-
nial Maade.
Der blev boret to Skakter ned i en Dybde af ca. 9 m
noget tilbage for Klippekanten og i Linie med Broens Slut-
søjler. Disse Skakters Bund blev forbundne med en Tunnel,
og fra den ene Slut- eller Endesøjle toges et Staaltraadstov
ned gennem den ene Skakt gennem Tunnelen og op gennem
den anden Skakt, hvorefter det blev gjort fast til den anden
Endesøjle. Udliggerne trak saaledes i en stor Klippemasse,
og som yderligere Sikkerhed blev der mellem de to Skakter
opstablet 400 Tons Skinner. Arbejdet skred hurtigt fremad,
og efterhaanden som Udliggerne voksede, kørte Kraner frem
og afleverede Bjælkerne til Samlerne, der stak Naglerne gen-
nem Naglehullerne, saaledes at alt var parat for Nitterne,
som fulgte lige bagefter. For at undgaa Ulykkestilfælde ved
Nedstyrtning var der under Broen ophængt et stort Net (a.
Tavle XXXV). Denne Forsigtighedsregel viste sig dog at
være unødvendig, og’ Nettet blev senere fjernet, da Arbej-
derne beklagede sig over, at det nærmest gjorde dem nervøse
at have dette Net hængende nedenunder. Omkring første
April 1905 blev de svære Buebjælker (ca. x/3 m2 i Gennem-
snit) forenede, Ankertovene slækkedes op, og den store Bro
svævede frit paa sine fire massive Fundamenter. Nu stod
der kun tilbage at lægge Skinnerne, saa var Arbejdet fuldført.
Indfødte Arbejdere malede Broen graa, saaledes at en-
hver Rustdannelse straks vilde skinne igennem. Det er gan-
ske interessant at lægge Mærke til, at de indfødte var meget
overtroiske, naar de nærmede sig Arbejdsstedet, og de lod