Ungdommens Ingeniørbog

HÆNGEBROER OG TRANSPORTBROER 223 var af tysk Oprindelse, var imidlertid ligesom Stephenson en praktisk og standhaftig Mand og i Besiddelse af en ikke ringe Selvsikkerhed. Selv om han ikke officielt havde an- taget Stephensons Motto »Persevere«, kunde han med Rette have valgt det som sit eget. Roebling viste gennem sit Fore- havende, at det ikke alene var muligt at konstruere store Staaltraads- eller Kabelbroer, rnen tillige at en saadan Kon- struktion ingenlunde var noget vanskeligt eller indviklet Arbejde. Saaledes gaar det som Regel. Selv store Opgaver viser sig at være ganske ligetil — vel at mærke, naar de først een Gang er løst! II Roebling fejrede sin største Triumf, da hans Forslag om den store Bro ved Brooklyn blev godkendt. Ganske paa samme Maade som Stephenson kendte sine Jærnbaner, kendte Roebling sine Kabelbroer, og han var overbevist om deres praktiske Betydning. Han havde udstaaet Kampen, hans Planer havde ved Prøver vist deres Berettigelse, hans Tiltro til Sagen havde med Held gjort sig gældende, og den Teori, for hvis Gennemførelse han havde kæmpet saa haardt, blev nu støttet fra anerkendte Ingeniørkredse og havde vundet Offentlighedens Bifald. Derfor blev hans Død, som netop indtraf paa dette Tidspunkt, saa uhyre tragisk, fordi den traf ham, netop da han skulde realisere sin store Livsopgave. Under Forarbejderne til Broen — som nu ogsaa blev kaldt »Verdens ottende Vidunder« — overværede Roebling en Dag Arbejdet. Et ganske ringe Uheld — noget Kludder ved Fortøjningen af en Færgebaad — foraarsagede, at Roeb- lings ene Fod blev knust, hvilket senere medførte en skæbne- svanger Stivkrampe, der endte med Døden. Skønt han saa- ledes ikke oplevede at se sit vidunderlige Værk fuldført, hæn- gende som et kæmpemæssigt Edderkoppespind over New Yorks stadig myldrende Vandveje, kan det dog med fuld Sandhed siges, at hans Navn er indvævet i selve Kablernes Staaltraade.