Ungdommens Ingeniørbog

HVORLEDES BLIVER MAN INGENIØR? 271 rer, i liøj Grad blive tvunget til boglige Studier. Disse Stu- dier omfatter Matematik, Geometri, Mekanik og lignende Fag, som Drenge i Almindelighed nærer en vis Rædsel for. For at kunne blive en dygtig Ingeniør, maa man have Anlæg og Interesse for Matematik, Mekanik og til en vis Grad for Konstruktionsbygning. Paa et eller andet Tids- punkt i deres Ungdom, mener næsten alle Drenge at have mekaniske Anlæg. Mange drømmer om at storme frem med Iltogene, Oceanflyverne eller Luftens Fartøjer. Andre drøm- mer mindre, men gør Forsøg paa at adskille et gammelt Ur eller en veltjent Cykle og passer omhyggelig paa at intet ødelægges. Senere anskaffer en af disse unge Mænd sig maaske en Motorcykle, og med en vis Sikkerhed skiller han den ad og gør den atter klar til Fart hver »Weekend«. Den Slags Drenge er i Besiddelse af den virkelige Ingeniørbe- gejstring’, og er aldrig saa lykkelige, som naar Snavs og Olie er lige ved at naa dem op til Haartoppen. II Ingeniørvidenskaben er engang blevet defineret som den Videnskab, der kunde udnytte Naturens Kraftkilder til Brug for Menneskeheden og dens Bekvemmelighed. Men at der ogsaa ligger Opgaver for vor Tids Ingeniører paa mange andre Felter end de, der falder indenfor denne Ramme, ser man let ved at gennemblade denne Bog, der for en stor Del handler om Ingeniørkunsten taget i Brug i Kampen mod Naturens vældige Kræfter. Saa godt som hvert Aar opstaar der nye Grene indenfor Ingeniørvidenskaben; alene for de seneste Aars Vedkommende kan vi blot nævne Radiotelegra- fien, de giftige Gasarter, Flyveruternes Fastlæggelse o. s. v. Det er derfor ikke noget Under, at Uddannelsen af Ingeniø- rer efterhaanden deler sig i flere og flere Specialgrupper. I England skelner man imellem 3 Hovedgrupper: Civilinge- niører, der nærmest svarer til vore Bygningsingeniører, der har med alt Trafikvæsen (Jærnbaner, Veje, Havne og Dok- ker) at gøre, Maskiningeniører, der svarer til vor Retning