Fra Verdensudstillingen i Chicago.
Maskinerne
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1895
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 061.4(100) Chicago
DOI: 10.48563/dtu-0000243
Særtryk af den danske Udstillingskomités Beretning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
*T . ' äP ffi V ~2' Tb'. !r
16 CHICAGOUDSTILLINGEN
Jeg kan ikke oplyse, hvorledes Driften med Petroleum stiller
sig i økonomisk Henseende i Forhold til Kulfyring, da der som
nævnt ingen Fyringsforsøg etc. bleve anstillede. Men maaske jeg i
denne Sammenhæng et Øjeblik tør bede Læseren forlade den hede
Udstilling og følge mig paa et kort Besøg i Pennsylvaniens Petro-
leumsmarker.
Hvor maa man ikke her beundre det rige Land, som giver
Afgrøder i flere Etager, under Engene Kul, og dybere nede Petro-
leum og naturlig Gas. Kullejer kunne ses saa nær Kjøbenhavn, at
jeg ikke skal opholde mig ved dem, men Lejer for Petroleum og
naturlig Gas ere sjældnere Varer. Under de laveste Kullag findes disse
Stoffer lejrede under Tryk som Rester af organisk Liv fra en længst
henrunden Tid. Bores der Hul helt ned til dem, springe de frem
af Borehullet i henholdsvis flydende og luftformig Tilstand. Den natur-
lige Gas er navnlig bleven brugt i Pittsburg, hvortil den er bleven
ført ind i store Masser siden 1886. Der brændes vel nu dér ca.
50,000 Millioner Cubikfod om Aaret. I Cincinnati saa jeg en stor-
artet Illumination med denne Gas, og i Fabrikerne rundt omkring
blev den brugt som Brændsel, og ude i Oliemarkerne brændte Dag
og Nat store Flammer ud af Gaslygter, der kun bestod af et paa
Maa og Faa skraat stillet Gasrør, som nede i Jorden var skruet til
Ledningen. Der ligger ca. 300 danske Mil Gasrør, som føre den
naturlige Gas til Pittsburg, men længe ville de ikke vedblive at
føre den. Der er intet Spørgsmaal om, at den gradvis tager af, og
den er allerede for dyr til Anvendelse i Valseværkerne. Om 20
Aar er den formodentlig brugt op. Af Petroleum, som findes saa
rigt i Amerika som noget Steds, undtagen ved Baku, vil der der-
imod formodentlig være nok indtil midt i næste Aarhundrede, om
end i dette Øjeblik Efterspørgslen ikke kan effektueres. Saa vil
Amerika kun have Kullene tilbage. Heldigvis er der nok af dem
til Hundreder, ja maaske til Tusinder af Aar.
Det var imidlertid særlig Petroleumen, jeg vilde standse ved.
Hvilken mærkelig Rolle spiller ikke Boringen efter Petroleum i