Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Ny kunstopfatning. — Det baroke kirkemaleri og den nordiske bruskornamentik.
Fig. 196. Arkitektonisk del fra Stavanger domkirke. * S. M. Forf. fot.
Fig. 197. Prækestol fra Melhus- Opr. malet af Johan Kontrafeier, nu overmalet.
og med sin bemaling dannet et ejendommeligt barokinteriør.
Kirken er nu revet.
Paa grundlag af denne trønderstil ser man saa flere
sene arbeider. Vi har dem helt ind i det 18 de aarhundrede.
Fra 1709 en den omarbejdede alteropbygning i Lade kirke,
Holtaalens i Trondhjems museum var en fra 1707. Vuku,
Malme, Skei i Sparbu, Bremsnes har i forskjellige former
disse senere varianter. Altertavlen fra Solberg kirke er
fra 1715 med akantus paa vingerne (fig. 227). Et nord-
landsk rig alteropsats har man i Boden (fig. 215). Den
viser tydeligt slegtskab med de trønderske arbeider.
Fig. 198. Prækestol fra Orkedalens kirke af Jens Snedker fra 1646.
♦ Nordenfj. K. M. Forf. fot.
Fig. 199. Altertavle med aarstal 1646 i Melhus kirke. Oprindelig malet af
Johan Kontrafeier. Nu overmålet. Midttuen fot.
Som man ser er den trønderske barok en helt frodig
skole. Med det godt bevarede skriftlige kildemateriale
danner , det en pendant til renaissanceskolen i Stavanger.
Her kan en lokalgruppe følges og bestemmes, man ser
hvorledes mestrene arbeider og stilen spreder sig. Grup-
pen er langt fra Vestlandsstilens sprudlende rigdom, det
kunstneriske og flotte finder man mindre af her. Der er en
tung holdning over arbejderne, hvad der dog ikke formind-
sker deres værdi som dokument til forstaaelse af trøndersk
kunstsans i det 17 de aarhundrede.
* *
*