Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst — Kristian IV’s kirker 55 Fig. 113. Vævet teppe med scener fra Marias liv. Hafslo kirke. * B. M. beidet fra Jøssund, Aafjord (fig. 74); gjenskinnet af en høirenaissance ser man i den forholdsvis sene præke- stol fra 1652 i Trondhjems museum (fig. 84). Ogsaa prækestolen fra Hustad kirke (fig. 77) viser renais- sance i opbygningen. Til trøndersk renaissance kan muligens de for- træffelige arbeider i Veø kirke regnes samt den lille vakre prækestol i Ver- nes kirke. Men det er ikke lykkets at gi noget fyldigt billede af renais- sancen i Trøndelagen, kilderne har svigtet, tildels ogsaa selve kirkein- ventaret. * * ❖ I Kristian IV’s tid begynder ny- bygning af kirker. Selvfølgelig lagde den store overflod paa kirker, arven Fig. 114. Prækestol af Tomas Snedker, med malerier af Gotfred Hentschel. Aardal kirke. Forf. fot. 1631, sandsynligvis i mindre maa- lestok. Fredrikshalds ældste gudshus, før byen endnu havde faaet sit navn, opførtes 1629 og var et kapel kaldt „Kristi krybbe“. Bragernæs kirke blev opført 1620, brændte i 1866. Kristiansand fik i 1645 sin egen kirke. Efter Oslo brand benyttede Kristiania indvaanere en tid dels den beskadigede Halvardskirke, dels gamle Åkers kirke, dels en liden midlertidig trækirke paa Hammers- borg, bag nuværende Trefoldigheds- kirke ved navn Kristkirken som blev indviet 1626. Trækirken blev længe brugt som gravkapel og helt'til 1703 nævnes, at prækener blev holdt der. 1756 blev den nedtaget. fra middelalderen. Af Kristian IV’s bykirker er intet tilbage. Derimod har en dæmper paa byggelysten, reparationer og udvidelser, stavkirker ofte skrøbelige, i Fig. 115. Altertavle i Høijord kirke. Forf. fot. saaledes at det ofte blev med Dog paa landet var de gamle Nordland og Finmarken kom- mer nye sogn til, som trænger nye gudshuse, og ved de nye byanlæg faar vi ogsaa nye kirker. Fredrikstad fik under Fredrik II (1559—1588) sin kirke, muligens den som brændte i 1764. Kongsberg ældste kirke blev opført 1624, sand- synligvis af sten, og var et „ansehnliches könig- liches Haus, worinnen der Gottesdienst sollte ver- richtet werden“, som det staar paa en votivtavle. Kirken brændte 1630 og blev gjenopbygget i træ man en del land- sens gudshus, men disse faar et andet præg, det stilistisk markerede viger for bygdekunstner- nesog bygdelynnets mange fornøjelige ordninger. De vil senere blive be- handlet sammen med det 17de aar- hundredes kirke- bygning i sin hel- hed. Vor arkitektoniske renaissance bygger sig saaledes op paa hjemlig grund med sit særpræg og sine eiendomme- Fig. 116. Altertavle fra Leikanger. Det Heibergske museum, Amble.