Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

62 Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. — Kristiania, den nye by. engel tjenstvillig holdt evangelistens blækhus. Desuden saaes rundt omkring forskjellige figurer og relieffer. Selve arbeidet var præget af overgangstiden. Man kan nok se slægtskabet med vor nordiske høirenaissance, men Fig. 130. Paulus, del af en prækestol fra Kristiansand domkirke. man nutildags gjør, og dette har naturligvis ogsaa givet sig udslag i deres kunstsmag. Disse Rubens-naturer vilde have denne fylde og overfylde, men selv de mest kritiske i vor tid vil nok maatte indrømme at stilen var præget af sprudlende evne, dekorativ sans og ofte af stor teknisk dygtighed. Et par fortræffelige epitafier fandtes af samme mestere. Desuden prækestolen med opgang og udskjæringer i lavt endnu mere udpræget er heldningen mod den bizarre barok der blomstrede omkring 1650. Det er som dette arbeide for- enede renaissancens fine og rige detaljebehandling med ba- rokens pompøse virkninger. Dog i flere af de dekorative Fig. 131. Prækestolfelt med Hyrdernes tilbedelse. Fra Arendals kirke. * Arendals museum. motiver træder ogsaa barokens stilmotiver frem. Selvføl- gelig vil man karakterisere denne stil som „overlæsset“ og for vor tids smag virker den imellem dette. Men vi maa huske paa at det 17. aarhundredes mennesker var kraftigere naturer, saa paa livet med stærkere følelser end Fig. 132. Altertavle fra V. Molands kirke. relief og saa tilslut kvadrat i kvadrat relieffer rundt hele galleriet. Jeg havde anledning til en sommeraften i 1900 at se disse rige udskjæringer. Altertavlens og prækestolens mørke ek med rige udskjæringer stod fortræffelig i halv- lysningen, langs galleribrystningen var derimod den egte ek overmalt i en slags imiteret eketræsmaling. Arbeidet er udført i sogneprest Hans Gaas tid i 1630 aarene. Ar- bejderne med sine rige udskjæringer tilhørte det bedste som er udført i- den nord-europæiske stil og stod helt paa høide