Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

som saa: Lad os dog først og fremmest se at faa de Penge bjærgede. Og netop da Laanene ere givne under saadanne Former, at Inddragningen kan ske, saa bliver det ogsaa af den Grund saare let de Industridrivende, som det først og naturligst kommer til at gaa ud over. Dette er ikke et Tankeexperiment! Saaledes gik det just til i den for vor hjemlige, som for hele Europas Industri, saa kritiske Periode i Slutningen af 70-erne og Begyndelsen af 80-erne. Da fik vore Industridrivende paa den tydeligste Maade at føle, hvad det vilde sige at staa med Laan i Institutioner, hvis Kredit- former ikke ere afpassede efter Industriens Vilkaar i Stedet for at have kunnet sidde rolig og nøjes med de sædvanlige Afdrag og Renter. Dette, mine Herrer, er netop det af- gjørende Punkt! Lad det ikke atter ske, at Industrien en Dag staar Ansigt til Ansigt med en Situation, hvor den faar pludselig Trang til nye Midler og større Tillid, men i Stedet for bliver mødt med Laaneopsigelser og kvalificeret Mistillid. Disse Betragtninger lede os imidlertid over til den anden Side af hele denne Sag, den nemlig, at denne Art af øko- nomisk Virksomhed i Nutiden frembyder sarlige Risikomo- menter. I saa Henseende vil Ærlighed være den klogeste Politik. Vi maa overfor det store laangivende Publikum lægge Kortene paa Bordet og aabent indrømme, at Storin- dustrien ifølge hele sin Natur, sin Historie, sine Forudsæt- ninger, navnlig dog paa Grund af sin særegne Følsomhed overfor de Kriser, som hvert Øjeblik drage hen over den civiliserede Verden, frembyder særlige Risikomomenter, hvor- til der maa tages fuldgyldigt Hensyn ved Dannelsen af de nye- særlige Kreditinstitutioner for Industrien. Men det er da ogsaa netop med den særlige Risiko for Øje, at nu forskjellige ansete Industridrivende endelig have samlet sig om den Tanke, at Vejen just er Oprettelsen af en Kreditforening, altsaa en Sammenslutning, en Association. Ved en Kreditforening forstaar man jo nemlig en Sammen- slutning af Laantagerne i solidariske Foreninger, saaledes at Industriens Laangivere ikke komme til at staa overfor de enkelte Forretninger, men overfor samtlige Industridrivende