Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
90 høre Fremtiden. Det, der nu ligger nærmest for, den Frugt, der er snarest moden til at plukkes, er netop Gjennem- førelsen af en saadan Institution som den, jeg her taler om, altsaa en Kreditforening for Industridrivende, der ere i Be- siddelse af faste Ejendomme. Opportunitets-Hensyn byde først og fremmest at begynde ved denne Ende — man maa som Hr. Hof-Juveler Michelsen saa rigtig bemærkede, stedse regne med Forholdene, saaledes som de nu engang ere — ogsaa med Folks Fordomme! Og naar den herskende Opi- nion nu engang ikke kan komme bort fra den tilvante Real- kreditfordring — og som vi saa med nogen Ret overfor de store Institutioner — saa er det i alle Maader naturligst, naar der nu skal skabes en Kreditinstitution, hvis Opgave blandt Andet ogsaa vil være banebrydende for Industriens og Haandværkets Kreditorganisation i det Hele taget, saa at begynde dér, hvor man dog kommer denne Opinion delvis imøde, hvor man har nogen reel Sikkerhed at byde, hvor man ligesom har en fast Basis. Bliver først en saadan In- stitution ført heldig ud i Livet, saa vifr der derigjennem ogsaa blive leveret et Erfaringsbevis for, at Industrien som Helhed hører til de Producenter, man i det Hele taget kan laane til. Denne Kreditforening vilde saa at sige komme til at danne Overgangen til Organisationen af den rent person- lige Kredit. Selvfølgelig maa det være ligesom en Slags Skuffelse for Smaahaandværkerne, at de maa vente, skjøndt de maaske trænge saa haardt som nogen Anden til ordnede Kreditfor- hold. Men er der noget Punkt, hvor der hersker Solidaritet mellem Industrien og Haandværket, saa er det her: man maa fra de smaa Haandværkeres Side vise Resignation. Mis- undelse er jo desuden ogsaa en Last, der aldrig har ført til Noget her i Verden, og som sagt, man maa her som over- alt være glad, naar man overhovedet kan komme til at be- gynde ved en Ende. Den Plan, hvorom man nu fra forskjellige Sider har samlet sig i Enighed, kan jeg i korte Træk skitsere paa føl- gende Maade: det er Meningen at danne en Kreditforening, men da vi alle kjende en saadan, behøver jeg ikke nærmere