Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIII
naar Mødet vedtager at forlange begrænsende Regler for
Børns Arbejde i Fabriker og herved giver Stødet til den
danske Lov herom Aaret efter. Mødets forholdsvis vidtløftige
Resolutioner, ni i Tallet, have et væsentlig teoretisk Præg.
Vende vi os nu fra 1872 til 1892, da raader der afgjort
en anden, mere praktisk Aand. Det af »Fællesrepræsenta-
tionen« tilvejebragte Sammenhold mellem Landets industrielle
Foreninger er Mødets Baggrund. Alle Landets Industri- og
Håndværkerforeninger ere knyttede til Mødet bl. A. ved
at forestaa det lokale Salg af Adgangstegnet til Mødet, et
Tegn, der gav Ret til særligt gunstige Rejsebetingelser paa
Jernbanen og flere Dampskibe (Tur og Retur for Enkelt-
billets-Pris). Og samtidig ere de tidligere kjøbenhavnske Møders
14 og 11 Dage begrænsede til 4 Dage, i hvilke Medlemmerne
saa til Gjengjæld ere søgte holdt i uafbrudt Bevægelse. De
9 Diskussioner fra 1872 blive til 12, imellem de industrielle
Etablissementer, der staa aabne for Medlemmerne, ere store
Aktieselskabs-Værksteder og saadanne kommunale Institu-
tioner som den elektriske Station og Hovedbrandstationen,
og hver Dag sluttes med en samlende Udflugt eller Lign.
Medlemsantallet maa naturligt forøges herved, men den
virksomste Fremmer af denne Væxt har dog sikkert Trangen
til en Organisation været, Trangen til at faa nogen Ordning
i de siden 1857 helt ubundne Næringsforhold. Teorierne fra
1872 have vist sig utilstrækkelige.
Afgjort er det i alt Fald, at Tanken om en Organisation
gaar som en rød Traad gjennem Mødets Forhandlinger. Men
de have, som naturligt er, kun naaet at opstille den som et
Ønske uden at have kunnet give den bestemt Form. Op-
gaven er nemlig stor og meget sammensat. Besvarelsen
af Spørgsmaalet om, hvorvidt en Organisation vil komme,
og hvad den skal omfatte o. s. v., ligger da endnu i Frem-
tiden. Men under disse Forhold turde det være mere end
tvivlsomt, om det hidtil gængse Mellemrum mellem Afhol-
delsen af Industrimøder i Kjøbenhavn, de ovenfor nævnte
20 Aar, vil blive gjentaget. Efter Nutidens hurtige Udvikling
er der langt frem til 1912.
C. N.