Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
paa Højde med Tidens Krav, ikke har fulgt Skridt med Forholdenes Udvikling, klart, ville Vejene, ad hvilke den kan forbedres, sikkerlig ogsaa kunne paavises, og Midlerne, der ville udfordres dertil, let kunne tilvejebringes. For at kunne raade Bod paa en Brøst maa imidlertid først og fremmest en klar Forstaaelse af dens Tilstedeværelse være almindelig. Jeg tror ikke, at en saadan Forstaaelse er almindelig hos Haandværkerne, ihvorvel mangen en Haand- værker i den senere Tid baade i Skrift og i Tale har gjort gjældende, at skal en Haandværker i vore Dage bryde sig en Bane, rækker den faglige Dygtighed alene ikke til; han maa da være i Besiddelse baade af theoretiske og af merkan- tile Kundskaber, som ikke tidligere behøvedes. Herhjemme som hele Verden over føler Haandværket sig truet i sin Existens. Her som i Udlandet mene Mange, at Indskrænkning af Næringsfriheden, Indførelsen af obliga- toriske Fagprøver vil bringe de gode gamle Tider tilbage, i hvilke Middelklassens Kamp for Tilværelsen var mindre haard, end den er nu. Andre tilraabe derimod Haandvær- kerne: dygtiggjør Eder, forsøg Eders tekniske og theoretiske Kundskaber, følg med Tiden, benyt ethvert til Eders Raadig- hed staaende Middel, tag Maskinen i Eders Tjeneste, som Industrien har gjort, og saa fremdeles, og den dygtige, flittige og intelligente Haandværker vil i Almindelighed, trods al Tale om Storindustriens og Kapitalens Overherre- dømme og til Trods for det Tryk, under hvilket Haand- værket ogsaa er fra Socialismens Side, kunne bryde sin Vej gjennem Livet. Jeg skal ikke her indlade mig paa en Drøftelse af, hvilken af disse Veje der er bedst og sikrest vil bringe Haandværket og dets naturlige Allierede, den lille Industri, ud af den Trængselsperiode, i hvilken de for Tiden befinde sig. Hvilken af Vejene man end vælger at gaa, er det jo imidlertid indlysende, at jo bedre uddannede en Stands Med- lemmer ere, jo dygtigere Haandværkets Udøvere, hvorved jeg i dette Tilfælde sigter saavel til Arbejdsgivere som til Ar- bejdere, ere, desto bedre er saavel den enkelte Person som 8*