Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
paa Højde med Tidens Krav, ikke har fulgt Skridt med
Forholdenes Udvikling, klart, ville Vejene, ad hvilke den
kan forbedres, sikkerlig ogsaa kunne paavises, og Midlerne,
der ville udfordres dertil, let kunne tilvejebringes.
For at kunne raade Bod paa en Brøst maa imidlertid
først og fremmest en klar Forstaaelse af dens Tilstedeværelse
være almindelig. Jeg tror ikke, at en saadan Forstaaelse er
almindelig hos Haandværkerne, ihvorvel mangen en Haand-
værker i den senere Tid baade i Skrift og i Tale har gjort
gjældende, at skal en Haandværker i vore Dage bryde sig
en Bane, rækker den faglige Dygtighed alene ikke til; han
maa da være i Besiddelse baade af theoretiske og af merkan-
tile Kundskaber, som ikke tidligere behøvedes.
Herhjemme som hele Verden over føler Haandværket
sig truet i sin Existens. Her som i Udlandet mene Mange,
at Indskrænkning af Næringsfriheden, Indførelsen af obliga-
toriske Fagprøver vil bringe de gode gamle Tider tilbage, i
hvilke Middelklassens Kamp for Tilværelsen var mindre
haard, end den er nu. Andre tilraabe derimod Haandvær-
kerne: dygtiggjør Eder, forsøg Eders tekniske og theoretiske
Kundskaber, følg med Tiden, benyt ethvert til Eders Raadig-
hed staaende Middel, tag Maskinen i Eders Tjeneste, som
Industrien har gjort, og saa fremdeles, og den dygtige,
flittige og intelligente Haandværker vil i Almindelighed,
trods al Tale om Storindustriens og Kapitalens Overherre-
dømme og til Trods for det Tryk, under hvilket Haand-
værket ogsaa er fra Socialismens Side, kunne bryde sin Vej
gjennem Livet.
Jeg skal ikke her indlade mig paa en Drøftelse af,
hvilken af disse Veje der er bedst og sikrest vil bringe
Haandværket og dets naturlige Allierede, den lille Industri,
ud af den Trængselsperiode, i hvilken de for Tiden befinde
sig. Hvilken af Vejene man end vælger at gaa, er det jo
imidlertid indlysende, at jo bedre uddannede en Stands Med-
lemmer ere, jo dygtigere Haandværkets Udøvere, hvorved
jeg i dette Tilfælde sigter saavel til Arbejdsgivere som til Ar-
bejdere, ere, desto bedre er saavel den enkelte Person som
8*