Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Standen som Helhed betragtet i Stand til at hævde sin Stil-
ling og opretholde sin Uafhængighed og Selvstændighed.
Ud af denne Betragtning er der da ogsaa herhjemme
voxet en Bevægelse, som vi alle kunne være stolte af. En
Bevægelse, som allerede har haft stor Betydning, og som
efter den Gænge, hvori den, efterat Børnesygdommene, om
jeg saa maasige, ere overstaaede, nu er kommen, sikkerlig
i Fremtiden vil kunne stifte endnu større Nytte. Jeg sigter
herved til den tekniske Skolebevægelse. Fra en ringe Be-
gyndelse ere de tekniske Skoler jo i Løbet af faa Aar bievne
en Faktor, med hvilken der maa regnes. Staten, Kommu-
nerne, Institutionerne og ikke mindst Haandværkerne selv
kappes om at bidrage til dem, at de kunne trives vel.
Takket være denne Bevægelse og de Bestræbelser, der dog
gjennemgaaende udfoldes af Mestrene for at give deres Lær-
linge en ordentlig Uddannelse, staa vi nu — set i al Al-
mindelighed — med en Arbejderstand i Haandværksfagene,
der, lad den end ikke besidde Franskmandens Genialitet,
Tyskerens Udholdenhed eller Amerikanerens Arbejdsevne,
dog, hvad Uddannelse og Dygtighed angaar, indtager et —
naar alle Forhold tages i Betragtning — respektabelt Stand-
punkt — et Standpunkt, der efter min Mening faar sin
bedste Anerkjendelse ved, at danske Haandværkere ofte i
Udlandet paa Grund af deres mere alsidige og grundige
Uddannelse foretrækkes for andre Landes.
Jeg nævner ikke dette, fordi jeg mener, at man dermed
enten skal eller kan slaa sig til Ro; jeg ser tvertimod heri
en kraftig Opfordring til ikke at trættes, men gaa videre
paa den betraadte Bane, en kraftig Opfordring til fremdeles
som hidtil med Styrke at virke for, at der i Læretiden gives
den vordende Haandværkssvend en fyldig Uddannelse og i
størst mulig Udstrækning bibringes ham de Kundskaber, der
ere nødvendige for ham, for at han kan røgte sit Kald, er-
nære sig og Sine samt blive en god Statsborger.
Men kan nu Arbejdsgiverens, Mesterens, Uddannelse
siges at have holdt Skridt med Arbejderens? Besvarelsen af
dette Spørgsmaal afhænger for en meget væsentlig Del af,
fra hvilket Synspunkt man ser det.