Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

ii7 Ses Spørgsmaalet fra et almindeligt Standpunkt, vil Svaret vel omtrent lyde saaledes, at efter de meget betyde- lige og let paaviselige Fremskridt, der i intellektuel Hen- seende have fundet Sted blandt Haandværkerne, at efter det hele Standpunkt, som Haandværkerstanden nu i Modsætning til tidligere indtager indenfor vort Samfund, at efter det ikke ringe Fremskridt i teknisk Henseende, som Haandværkerens Produktipn i det Hele taget bærer Præget af, maa Spørgs- maalet besvares bejaende. Naar det gjælder om at drøfte, hvad der kan gjøres for at føre Haandværket videre, vil man imidlertid ikke kunne nøjes med saaledes at se Sagen i al Almindelighed. Man maa da nøjere undersøge, hvilke Håndværksmesterens Op- gaver ere, og om hans Uddannelse er en saadan, at han kan siges fuldt ud at være i Stand til at løse disse. Se vi paa Sagen fra dette Standpunkt, tror jeg, vi ville komme til et andet Resultat; jeg tror da, at vi snart ville kunne blive enige om, at der i vor Haandværkeruddannelse er et Hul. Arbejdsgiverens Opgave er jo af en dobbelt Natur, den er dels rent teknisk, fagmæssig eller haandværksmæssig, hvad man nu vil kalde det, dels administrerende og kommerciel. Paa Løsningen af den første Del af Opgaven, Haand- værkerens Uddannelse i saavel rent manuel som teknisk Henseende, har Opmærksomheden hidtil næsten udelukkende været fæstet, været fæstet i en saadan Grad, at man næsten' fuldstændig har overset den sidste. Man synes næsten at være gaaet ud fra, for at tage et Exempel, at medens en Snedkerlærling maa lære at rette et Stykke Træ af og be- høver Undervisning for at erhverve sig de Kundskaber, som ere nødvendige for at aflægge en Svendeprøve og tjene til Livets Ophold som Svend, kræver den dog ulige vanske- ligere Opgave at lede en Snedkerforretning, at føre den der- med forbundne Korrespondance og Bogholderi, at beregne Overslag, gjøre Kalkulationer, indkjøbe Raamaterialer, af- sætte det færdige Produkt o. s. fr. ingen Foruddannelse, og hvor forskjellig er dog ikke alt det, som jeg her har nævnt, der paahviler Mesteren eller Arbejdsgiveren, fra hvad han hidtil har været vant til at udføre. Det var næsten, som om