Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
regning af Overslag, Korrespondance, Mathematik, Fysik,
Kemi og helst saavel Engelsk som Tysk bør i Løbet af
nogle Aar være indført i alt Fald i en Del af vore tekniske
Skoler, om end Fordringerne, der stilles, selvfølgelig maa og
ville blive forskjellige. Til en teknisk Skole, der f. Ex. væsent-
ligst uddanner Landhaandværkere, vil der naturligvis ikke
kunne stilles de samme Fordringer som til en større Kjøb-
stadskole.
Gjennemførelsen af denne Ordning vil vel nødvendig-
gjøre en Sondring mellem den elementære Undervisning og
Arbejdsgiverundervisningen, vel sagtens ogsaa kræve Ind-
førelsen af Dagklasser. Men, mine Herrer, er der noget
Urimeligt i at forlange, at den Mand, som agter at blive
Arbejdsgiver, ogsaa bør ofre nogen Tid paa sin Uddannelse
dertil ?
Ved Gjennemførelsen af denne Sondring mellem den
elementare og den videregaaende Undervisning vil man ogsaa
imødekomme et Ønske, der. er fremkommet fra mange Sider,
et Krav, der stadig lyder stærkere og stærkere, og til hvilket
der før eller senere maa tages Hensyn. Jeg sigter herved
til de Klager, der fra mange Sider fremsættes over, at Lær-
lingene overbebyrdes, at der i den unge Alder, i hvilken de
søge de tekniske Skoler, i Almindelighed i 14—18 Aars
Alderen, efter den lange Arbejdstid kræves et for stort Ar-
bejde af dem. Jeg mener da, at den elementære Under-
visning vil kunne indskrænkes til det, der er strengt nød-
vendigt for den vordende Svend, medens man henlægger
Alt, hvad der gaar ud derover, til Fortsættelseskursus for
den vordende Forretningsleder, den vordende Arbejdsgiver.
Hvilken Nytte vil Haandværkeren kunne have af at lære
alt dette? vil man spørge. Jeg skal da først henpege paa, at
vi Danske i det Hele taget jo ikke ere nogen Handelsnation;
men gjælder dette om Nationen som Helhed, gjælder det
ogsaa om Haandværkerne. Merkantil Aand kan vel ikke
skabes, men merkantil Indsigt kan til en vis Grad erstatte
den. Det er ofte Mangel paa Resoluthed, paa Drift og Evne
til at gjøre sig gjældende, Hurtighed i Expeditionen og Punkt-
lighed i Udførelsen, der bringer Haandværkeren til, trods al