Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
127 haandværkere, Maskinbyggere, Malere osv., saa at Tiden i 4—5 Aar er fuldt optagen. I den tekniske Skole i Kjøbenhavn har man selvfølgelig Undervisning i, hvad der hører til det rent Elementære af Handelsfagene, Bogføring, Regning, Korrespon- dance, men derigjennem skabes ikke Spor af kommerciel Dygtighed, men kun en temmelig ringe Betingelse for at kunne komme ind derpaa. Skal man videre ind derpaa, maa man have mere Tid, og det kan opnaas, dels ved at de Unge komme bedre forberedte, dels ved, at man ikke haster for meget med at komme bort fra Skolen for at blive selvstændig. Stenhuggermester 7?. Nielsen (Kbhvn.) var enig med Smede- mester Gleie i, at Haandværkerne staa tilbage i kommercielle Kundskaber, men han maatte give Kapt. Thalbitzer Ret i, at det vilde være vanskeligt at faa Tid til at give Undervisning deri, og at Tiden først maa skaffes. Han kunde ønske, at der navnlig blev lagt Vægt paa visse Fag, Retskrivning, Skjønskrivning, Regning og Vexelret. Med Retskrivningen stod det nu daarligt til, hvorpaa han anførte Exempler, bl. A. fra sin Erfaring som Medlem af den kjøbenhavnske Industri- forenings Legatudvalg. Et Fag, han ogsaa tillagte stor Be- tydning for Haandværkere, var Bogholderi. Han havde per- sonlig haft Bevis for Nytten af ikke at lade sig nøje med at skrive nogle Notitser op, idet en større Fordring, han havde haft i et Dødsbo, næppe vilde være bleven anerkjendt, naar han ikke havde kunnet fremlægge sine autoriserede Bøger, Journal og Hovedbog, thi Skifteretten i vedkommende Pro- vinsby havde ikke i Boet kunnet finde Nogetsomhelst, der dokumenterede, at han havde ‘Beløbet til Gode. Toldkontrollør J. H. Stub (Nexø) interesserede sig over- ordentlig for de tekniske Skoler. Da han blev formand for Industriforeningen i Nexø havde han, da han ikke er Haan el- værker, paa Rejser i Landet søgt at komme til Kundskab om, hvorledes det staar til med de tekniske Skoler. Han kom da til det Resultat, at i en lille By som Nexø kunde der ikke være Tale om Dagskole, men man maatte være glad ved at kunne faa Elever til en Aftenskole. Selv om de gik