Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

147 frem og tilbage for at kunne finde Plads, blive vejede og i det Hele besørgede, hvorved Omkostningerne nødvendigt maa stige. Naar vi atter og atter fra Handelsstandens Side have søgt at faa Afgifterne paa Kjøbenhavns Toldbod nedsatte, har det hver Gang vist sig, at de store Arbejdspenge ikke give noget Overskud. Man kan ikke kræve Arbejdspengene paa Toldboden nedsat til det Halve, hvad jeg ellers kunde anse for passende, thi selv om de medføre et enormt Tab for hele Trafiken, ligger det i de lokale Forhold, at det er en Byrde, som Toldvæsenet er nødt til at paalægge Trafiken. Man vil se, at blot dette, at blive frigjort for Toldvæ- senet, er et stort Gode. Det er imidlertid ikke alene ved dette Gode, der er den egentlige Frihavnstanke, det, som for mig er Kronen paa Værket, at der opnaas Lettelse for Trafiken, men der er adskilligt mere, hvorpaa Krav gjøre sig gjældende. Frihavnstanken er ikke en fri Havn, men selvfølgelig maa vi alle ønske, at Frihavnen skal være saa billig som muligt. Netop derfor gik Handelsstandens Krav først og fremmest ud paa at faa Afgifterne lettede. Ved Fri- havnsloven er det ogsaa lykkedes at gjøre store Fremskridt i den Henseende, idet Skibsafgiften er bleven ophævet, og Havneafgiften bortfalder for den udgaaende Trafik. Alt, hvad der hedder Omladningsgods, bliver frit for Havneafgift, og den Havneafgift, der bliver tilbage, Havneafgiften for Varer, der gaa ind i Landet til Forbrug, bliver nedsat fra 50 Øre pr. Registerton til 30 Øre. De ville altsaa se, at det er en meget stor Lettelse, der her ydes, og dog er det efter min Mening endda kun en mindre Del af den Lettelse, der bliver ydet. Her kommer, hvad jeg vil kalde Kravet til den moderne Havn. Naar vi se hen til den store Udvikling, der har fun- det Sted i det sidste halve Aarhundrede paa Skibsfartens Omraade, hele Virkningen af Dampskibstrafiken, er det let at forstaa, at de Krav, der nu maa stilles til en Havn, ere ganske andre end dem, der stilledes tidligere. Den Gang .var den store Handel, samlet paa forholdsvis faa Hænder, der til- dels med egne Skibe indførte deres Varer, hovedsageligt i hele Ladninger, og oplagde dem i egne Pakhuse for senere at udstykke dem til den Kreds af Kunder, der sluttede sig 10*