Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
147
frem og tilbage for at kunne finde Plads, blive vejede og i
det Hele besørgede, hvorved Omkostningerne nødvendigt maa
stige. Naar vi atter og atter fra Handelsstandens Side have
søgt at faa Afgifterne paa Kjøbenhavns Toldbod nedsatte, har
det hver Gang vist sig, at de store Arbejdspenge ikke
give noget Overskud. Man kan ikke kræve Arbejdspengene
paa Toldboden nedsat til det Halve, hvad jeg ellers kunde
anse for passende, thi selv om de medføre et enormt Tab
for hele Trafiken, ligger det i de lokale Forhold, at det er en
Byrde, som Toldvæsenet er nødt til at paalægge Trafiken.
Man vil se, at blot dette, at blive frigjort for Toldvæ-
senet, er et stort Gode. Det er imidlertid ikke alene
ved dette Gode, der er den egentlige Frihavnstanke, det,
som for mig er Kronen paa Værket, at der opnaas Lettelse
for Trafiken, men der er adskilligt mere, hvorpaa Krav gjøre
sig gjældende. Frihavnstanken er ikke en fri Havn, men
selvfølgelig maa vi alle ønske, at Frihavnen skal være saa
billig som muligt. Netop derfor gik Handelsstandens Krav
først og fremmest ud paa at faa Afgifterne lettede. Ved Fri-
havnsloven er det ogsaa lykkedes at gjøre store Fremskridt
i den Henseende, idet Skibsafgiften er bleven ophævet, og
Havneafgiften bortfalder for den udgaaende Trafik. Alt, hvad
der hedder Omladningsgods, bliver frit for Havneafgift, og
den Havneafgift, der bliver tilbage, Havneafgiften for Varer,
der gaa ind i Landet til Forbrug, bliver nedsat fra 50 Øre
pr. Registerton til 30 Øre. De ville altsaa se, at det er en
meget stor Lettelse, der her ydes, og dog er det efter min
Mening endda kun en mindre Del af den Lettelse, der bliver
ydet. Her kommer, hvad jeg vil kalde Kravet til den moderne
Havn. Naar vi se hen til den store Udvikling, der har fun-
det Sted i det sidste halve Aarhundrede paa Skibsfartens
Omraade, hele Virkningen af Dampskibstrafiken, er det let
at forstaa, at de Krav, der nu maa stilles til en Havn, ere
ganske andre end dem, der stilledes tidligere. Den Gang .var
den store Handel, samlet paa forholdsvis faa Hænder, der til-
dels med egne Skibe indførte deres Varer, hovedsageligt i
hele Ladninger, og oplagde dem i egne Pakhuse for senere
at udstykke dem til den Kreds af Kunder, der sluttede sig
10*